Har du svært ved at bevare fokus, forsvinder din motivation, mangler du viljestyrke og overskud, så er bogen her noget for dig.
I Tænk som en vinder deler verdens mest vindende letvægtsroer ud af sin erfaring. Siden begyndelsen af sin karriere i Guldfireren har Eskild Ebbesen arbejdet målrettet med de mentale strategier, der har været afgørende for hans succes.
I dag bruger han sin viden til at motivere både sportsfolk og medarbejdere i erhvervslivet via foredrag og coachingforløb, og nu har han samlet sin viden i denne bog.
“Med Tænk som en vinder ønsker jeg at give indspark og inspiration til en livsstil, hvor der er højt til loftet, og ambitionerne får lov til at fylde.” fortæller Eskild Ebbesen.