Geo er opvokset med en far, der var psykopat, og han har åbent fortalt sin historie om at være søn til en psykopatisk far. I foredraget fortæller han hudløst ærlig om sin til tider svære opvækst med en psykopat tæt inde på livet.
I foredraget forsøger Geo at give et helstøbt billede af sin far som menneske. Både hvem han var, hvor han stammede fra, og hvad han arbejdede med, hvor Geo samtidig beskriver de psykopatiske træk ved sin far, og hvordan de kom til udtryk i dagligdagen.
Geo oplevede nemlig mange episoder, hvor psykopaten i hans far strålede igennem. Geos far kunne, hvis han ville, have en dragende personlighed, hvilket også er et typisk kendetegn ved psykopater. Geo belyser undervejs den side af ham og kommer i samme forbindelse også ind på, hvordan hans far med løgne, trusler og vold holdt Geos mor i et jerngreb, hun måtte kæmpe hårdt for at komme ud af.
Foredraget slutter af med en spørgerunde, da emnet berører mange, og som oftest vækker mange undrende spørgsmål fra publikum.