Steffen Brandt er sanger og sangskriver i Danmarks stædigste orkester: TV-2. Og mere end 30 år, 150 sange, 1000 koncerter, 15 albummer, er han stadig nysgerrig og klar til at rykke ud. TV-2 er et af de mest folkekære danske bands. De er flittige gæster på landets store koncertscener, og mange af bandets albummer har solgt et sekscifret antal eksemplarer, og for at understrege gruppens status kan det nævnes, at de har vundet flere priser blandt andet pladebranchens ærespris for at have ”markeret sig som et orkester, der tager strøm på Danmark og danskerne, men gør det underfundigt, mildt, og alligevel ædende sarkastisk”.
Siden 1981 har Steffen Brandt fungeret som forsanger i popgruppen TV-2, hvor han også har stået for både tekst og musik. Derudover har han også skrevet sange for en lang række kendte musikere. Der er tale om et imponerende sangkartotek og en musikalsk karriere uden lige.