At udleve andres forventninger.
Mange mennesker er vokset op med betinget kærlighed, som overleveres fra generation til generation og derfor stadig lever i bedste velgående.
Konsekvensen er, at vi giver køb på vores dybeste ønsker, lyst og behov og i stedet vælger at leve ”de andres” liv ud fra de forventninger, der er knyttet til jobbet, til familien og vennerne.
Vi mister således evnen til at mærke, hvad vi egentlig brænder for og kan i værste fald som konsekvens heraf brænde ud.
Et typisk eksempel er kvinden, der ofrer sig selv for mand og børn. Fællesskabet er bygget op omkring de andres behov, og hun er fuldt optaget i dagligdagen, med børnepasning, rengøring, tøjvask, indkøb og måske et deltidsjob, men pludselig en dag har de ikke længere behov for hendes hjælp. Ungerne flytter hjemmefra og kan selv, manden er stadig meget væk på job og med fritidsaktiviteterne, og hun sidder tilbage som en tom skal, der ikke ved, hvad hun skal stille op med sit liv.
Det handler om evnen til at sige til og fra og slække på de ydre forventninger og i stedet at turde følge sin lyst.
Processen kan være meget svær og provokerende, når man er vant til at please andre, men erfaringen viser, at man vokser med opgaven.
Foredragsholderen Hanne Telling har i mange år beskæftiget sig med selvudvikling og terapi i forskellige sammenhænge.
Varighed: 2½ time (inklusive pause) .