Han er født og opvokset i Tyrkiet, men har en kurdisk baggrund. Osmani kom til Danmark i september 2008, hvor han startede på blindeinstituttet, da han er født blind.
Da Osmani kom til Danmark var han analfabet, kunne ikke spise ordentligt selv, og kunne ikke færdes på egen hånd. Han kunne ikke punktskrift og kunne ikke bruge computer eller lignende. Alt dette har han fået tilegnet sig nu, bl.a. ved hjælp af blindeinstituttet, og i dag taler Osmani flydende dansk, og skriver også lidt.
Osman Sari har ”dyrket” politik, har haft 3 firmaer, har taget 9. og 10. klasse på VUC, synger på hobbiplan på kurdisk og lidt dansk.
Han deltager aktivt i samfundsdebatten og har bl.a. hans egen YouTube kanal. Som Danmarks første og eneste blinde indvandrer iværksætter, har Osmani været i medierne adskillige gange. Han laver en del frivilligt arbejde. Osmani har bl.a. været formand for Dansk Blindesamfund Ungdom, region øst, og lige nu er han en del af Mino Danmarks net avis.
Osmani har siddet i en del bestyrelser for kurdiske organisationer, foreninger m.m. her i Danmark. Han har optrådt som sanger til en del forskellige kulturelle arrangementer. Osmani har også siddet i flere forskellige udvalg under forskellige politiske Partier.