Camilla Kornerup

Foredraget tager pulsen på dagens Indien. Camilla fortæller om hvordan den fulde fart frem ikke kun bringer vækst og muligheder, men også enorme udfordringer for mennesker og miljø. En hastigt voksende middelklasse forbruger mere dag for dag. Overalt til lands og havs flyder enorme mængder plastikaffald og forurener. På landet er infrastrukturen elendig mange steder, og Indiens aller fattigste har svært ved følge med udviklingen, og lades tilbage.

Intet større land i verden udvikler sig i samme hastige tempo som Indien hvor premierminister Narendra Modi netop har genvundet sin titel, og får 5 år mere ved magten. Befolkningstallet på 1,3 millarder vokser eksplosivt, og økonomien følger trop. Indien er en af verdens førende producenter af moderne teknologi og fødevarer, og væksten foregår fortrinsvis i byerne, hvor forskellen på landets top og bund ses tydeligst. Stenrige forretningsfolk i gigantiske paladser som taget ud af Tusind og En Nats Eventyr lever side om side med håbløst fattige daglejere under vejrbidte presenninger i overbefolkede slumkvarterer.

Foredraget kommer rundt i Indiens storbyer, landsbyer og smukke natur til stemningsfulde billeder. Camilla fortæller om landets mange spændende tiltag og samfundsmæssige udfordringer, set i lyset af landets politiske mål; at være verdens tredjestørste økonomi i 2040.

Foredraget beskriver de 17 verdensmål, og baggrunden for at verden fik dem. Camilla fortæller om hvordan verdens regeringer og kommuner, virksomheder og privatpersoner arbejder på at finde løsninger på vores fælles globale udfordringer, og hvordan arbejdet med at nå målene inden 2030 skrider frem.

I 2015 skrev samtlige verdens lande i FN under på den største og mest omsiggribende aftale, der nogensinde er indgået på verdensplan – en aftale, der gælder os alle, og som forpligter os alle.

Frem mod 2030 vil samtlige FN´s nationer sammen arbejde på at løse de gigantiske sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer vores verden oplever i dag. Aftalen er visionær og praktisk på én gang, og sætter en dagsorden, som vi finder beskrevet i de 17 verdensmål for en global bæredygtig udvikling. Verdensmålene repræsenterer en historisk mulighed for at udrydde ekstrem fattigdom, stabilisere vores klima, uddanne alle børn og voksne samt rydde op i affald og regenerere det miljø og dyre- og planteliv, vi er godt i gang med at udslette.

Lande, regeringer, kommuner, virksomheder, civile organisationer, NGO´er og ikke mindst alle privatpersoner har til opgave at gøre verden til et bedre og bæredygtigt sted, for at nå målene. Og det er nu vi skal handle, for vi er den første generation af menneskeheden, der mærker de direkte virkninger af klimaforandringerne – og samtidig er vi den sidste, der kan nå at gøre noget ved det, før det er for sent.

Verdensmålene udtrykker nødvendighed, og fordrer store ændringer. Ændringer i måden vi tænker og handler på, måden vi lever på, og måden vi ser på os selv og vores verden på.

Under foredraget viser Camilla Kornerup billeder der gengiver landets skønhed og enestående natur. De ledsages af fortællinger om landet før og nu, og om et fantastisk gæstfrit folk derovre på den anden side af jorden.

New Zealand er verdens mest isolerede land med 2000 km til nærmeste nabo Australien. Udover at ligge ualmindeligt langt væk fra os er landet mest kendt for eventyrfilmene om ”Ringenes Herre”, storslået natur, rugby, kølig hvidvin, velsmagende lammekøller og Edmund Hillary, den første mand der satte foden på Mount Everests top.

Igennem tusindvis af år har New Zealand udviklet en helt unik natur fjernt fra påvirkning udefra. I have og fjorde svømmer hvaler og delfiner. Sæler og søløver strækker sig dovent på klipper og strande hvor også pingviner stavrer afsted på vej til deres reder i græsset bag sandet.

Hyppige mængder regn gør landet til et af de grønneste steder på jorden. I skovene lever træer, blomster og fugle man ikke finder andre steder på jorden og de har masser af plads, da øerne er tyndt befolket.

I 1700 tallet fandt også europæiske søfarere med kaptajn James Cook ved roret øerne ved verdens ende. I kølvandet på Cooks besøg bosatte hvalfangere, guldgravere og bønder sig side om side med maorierne. Nybyggerne kom fra Storbritannien og Skandinavien i store antal. De ryddede skov og anlagde enorme kvæg- og fårefarme, arbejdede hårdt, og som resultat er der i dag 27 millioner får i New Zealand mod bare 4.5 millioner mennesker.

Både nybyggerne og rejsende i dag er enige om at New Zealand er en fryd for øjet. Snedækkede vulkaner, kilometer lange gletsjere i bjergkæder, turkisblå smeltevandssøer og dybe fjorde med bratte klippevægge hvor vandfald falder hundrede meter ned er kun noget af det der bjergtager den besøgende.

Et foredrag der bevæger sig rundt i Oman, fra ørken til kyst og fra storby til beduinsamfund. Foredraget ledsages af  billeder og historier om karavaner og røgelse i oldtiden, dromedarer til en dagspris af 1 million kroner. – og om livet for mænd og kvinder i dag i et velstående muslimsk land.

På den arabiske halvø i Oman hersker fred. Alle borgere får tildelt et stykke land når de fylder 21 år, og ingen betaler indkomstskat. Uddannelse og hospitalsvæsen er gratis, og omanerne nyder en lang række friheder under et mere moderat muslimsk styre, end det man finder i nabolandet Saudi Arabien.

Sultan Qaboos står bag denne udvikling. Som gennem de seneste 47 år har forvandlet Oman fra et middelalderligt land til en moderne nation. Qaboos har opført skoler og sygehuse, anlagt veje og hævet levestandarden for sin befolkning, som håber den aldrende folkehelt lever evigt.
Oman er et land af sand. Nogle af verdens største ørkener breder sig ud over landet, og omanerne samler sig i oaser og kystbyer. I ørkenen lever få hårdføre beduiner i telte. Her holder de dyrebare dromedarer i små samfund, som for tusinder af år siden, dannede centrum for en verdenshandel. Røgelse var den mest efterspurgte luksusvare i Europa, Asien og Afrika, og det var fra Oman, karavanerne udgik til resten af verden. Beduiner trak deres tungtlastede pukkeldyr tusindvis af kilometer gennem sandstorme og ekstreme varmegrader og blev stenrige af den velduftende harpiks, dronninger brugte i parfume og præster i hellige ritualer.

Set med vestlige øjne er der langt mellem mænd og kvinders rettigheder og muligheder i Oman, trods de moderne tiltag og samfundsmæssige forbedringer landet har oplevet de senere år. Alle vegne i det offentlige rum møder man mænd, som passer arbejde og holder hjulene i gang, mens kvinder oftest befinder sig hjemme bag husets mure med en større børneflok om benene, selv efter en længere skolegang.

Under foredraget rejser vi rundt i Rwanda til billeder og fortællinger. Vi får en dybere indsigt i folkedrabet og dets afgørende betydning for Rwandas udvikling, kultur og sociale forhold i dag. I jungle og på savanne oplever vi det rige dyreliv i Afrikas grønne hjerte, som turister i stigende grad har fået øje op for.

Rwanda er Afrikas reneste land, for hver fjerde lørdag står hele landet sammen om umuganda, og udøver samfundstjeneste. På umuganda er butikker og restauranter lukkede og trafikken står stille. I stedet trækker alle arbejdsdygtige rwandere inklusiv præsidenten i arbejdstøjet og deltager i oprydning af gader og stræder. Nogle klipper hæk og slår græs i parker og langs veje, mens andre renser vandløb og grøfter eller svinger malerkosten på skoler. Både på landet og i byerne stimler folk sammen om umuganda, som er en ældgammel tradition, der med stor succes blev genindført i 1990erne.

Rengøringen har trukket flere spor ind i landets politik, og for 10 år siden indførte Rwanda, som det første land i Afrika, et totalt forbud mod plastikposer. Når man lander i lufthavnen, gennemgår tolden bagagen for plastik, og smider alt væk, inden man når at indføre det. Det er umuligt at opdrive en plastikpose i landet, og der er fængselsstraf for at smugle de forbudte poser ind fra nabolande.

Rwanda, som ligger i hjertet af Afrika lige under ækvator, er på størrelse med Jylland og putter sig mellem Uganda, Tanzania, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Præsident Paul Kagame har regeret siden 2000, men spillede allerede en central rolle i 1994, hvor det frygtelige folkedrab fandt sted. Kagame er en omstridt figur, og han tillægges både at have indledt folkedrabet og have stået i spidsen for den guerillabevægelse, som fik sat en endelig stopper for det brutale og blodige opgør mellem hutuer og tutsier, som resulterede i drabet på 800.000 mennesker, på bare 3 måneder.

Tilnavnet ”De 1000 Bakkers Land” refererer til det grønne kuperede landskab og behagelige klima Rwanda nyder godt af. Tre nationalparker er hjem for en lang række dyr som de fascinerende bjerggorillaer, der ligesom chimpanser og colobus aber, lever i skovene, mens giraffer vandrer rundt mellem antiloper og næsehorn på savannen. På en rejse rundt i landet kommer man nemt rundt i hjørnerne, som også byder på floder, dybe søer, vulkaner og bjergskråninger hvor te- og kaffeplantager bugter sig og danner en vigtig brik i landets økonomi.

Siden 2008 har fokus på forbedret sundhed og uddannelse samt ligestilling, særligt hævet middelklassen og de rige i samfundet, mens 40 % forsat lever i fattigdom. Samme år fik parlamentet som det første i verden et flertal af kvinder. Men, befolkningstallet stiger kraftigt, og folk lever tæt i det lille land, og må rydde skov og skråninger til fordel for landbrugsjord. I fremtiden kan der blive kamp om pladsen, hvilket er én af Rwandas udfordringer, som de mange unge rwandere har til opgave at løse.

Under foredraget rejser vi i et passende roligt bhutansk tempo rundt til landets forskellige egne og kroge til fortællinger om en lille særegen befolknings møde med den store verden. Vi hører om hvordan Bhutan er inspirationskilde for vestlige økologer, sundhedsguruer og bæredygtighedseksperter og kigger nærmere på om det i det hele taget kan lade sig gøre, at udvikle sig langsomt i en hurtig verden?.

Syd for Tibet i den østlige del af Himalayabjergene gemmer sig et lille buddhistisk kongedømme, som først for nylig har åbnet døren op for omverden. Bhutan er et sagnomspundet land, hvor befolkningen stadig går klædt i nationaldragter, dyrker bueskydning som nationalsport og holder en lang række religiøse festivaller. Under disse opfører maskeklædte dansere landets mytologiske fortællinger om tordendragen til lyden af trommer.

Som noget ganske særligt måler Bhutan sine 800.000 indbyggeres velstand ud fra lykke som målestok, og begrebet bruttonationallykke, er blevet synonymt med Bhutan. I 2008 indførte den gamle konge mod sit folks vilje demokrati, som et led i en moderniseringsproces der både skal give befolkningen medindflydelse på landets udvikling og binde Bhutan tættere sammen med omverden.

Landet og kulturen er således under stor omvæltning, og udfordringen består nu i både at bevare en unik buddhistisk kultur og samtidig føre Bhutan ind i det 21 århundrede. Bhutaneserne ønsker en langsom omstilling til en mere moderne verden og værner benhårdt om deres gamle kultur og rige natur. De er et spirituelt folk, hvilket de allestedsnærværende bedeflag og bedemøller vidner om, og i ældgamle klostre i bjergene, lever munkene fortsat et afsondret og fredfuldt liv i pagt med naturen.

Bhutan regeres i dag af en ung konge som sammen med regeringen har lagt et skarpt fokus på bæredygtige reformer. Det er vigtigt for landet at bevare sin identitet og selvforståelse. Derfor ser man ingen Burger King eller McDonald´s men oplever en nation, der værner om sin nationalitet. Turisme begrænses og naturen beskyttes. Bhutan er et af verdens ti vigtigste områder for biodiversitet med 50 forskellige slags rhododendron, 600 orkidéarter og nationalblomsten, den blå valmue. 60 % af landet er fredet til skov. Dyrelivet er ligeledes rigt. I Himalayabjergene i landets nordlige del jager den sky sneleopard blå får og i højderne lever også den særprægede gedehjort, takiren og røde pandabjørne mens elefanter og tigre strejfer omkring i lavlandet mod syd.