Et af de mest populære – men naturligvis også konstant foranderlige og opdaterede – foredrag. Steffen fortæller om den aktuelle situation i denne fascinerende og omtumlede region af verden.
Det, der sker i Mellemøsten, synes altid på godt og ondt at påvirke vores hverdag i resten af verden – via terroraktioner, oliepriser, flygtningestrømme eller andet. Derfor er det umuligt at vende ryggen til Mellemøsten, for gør man det, får det ubehagelige konsekvenser.
Mellemøsten er et område vi hele tiden hører om, og som hele tiden påvirker os, men som de færreste rigtig forstår.
Foredraget forsøger at sætte nogle ting på plads, give baggrund og perspektiv… måske ikke ligefrem at give svar på alt, men i det mindste at gøre tilhørerne forvirrede på et højere niveau.