Thomas Peter Koppel bifald

Del på:

Thomas Peter Koppel

Foredragsholder om Det Koppelske familiedynasti og operetter.

Thomas Peter Koppel er ud af den musikalske Koppel-familie og stod allerede på scenen som 8-årig på Sydney-Operaen. Den egentlige debut fandt sted i Frimurerlogens Festsal i 1994, som Prins Tamino i Tryllefløjten med Det Unge Operacompagnie.

Han har været ansat på Det Kongelige Teater i over to årtier, hvor han har portrætteret 40 roller indenfor det lyriske tenor-repertoire. Nick i Poul Ruders ́ Reumert- vindende Tjenerindens Fortælling, Antonio i Stormen af Thomas Adès dirigeret af komponisten selv, den gale italienske sanger Alfred i Peter Langdals udgave af Flagermusen og et indhop som Grev Almaviva i Barberen i Sevilla bør fremhæves.

På Det Ny Teater igen Alfred i Flagermusen og senere Camille de Rosillon i Jean Voigts sidste mesterstykke, Den Glade Enke. Koppel har desuden adskillige uropførelser i ind- og udland på samvittigheden.

Han har en rig koncertvirksomhed, der bringer ham rundt i hele landet og resten af Skandinavien og så er han at finde på flere udgivelser. Thomas Peter Koppel er medstifter af OperetteKompagniet, der på femte år nu dykker ned i det store wieneriske arkiv og skaber egen-produktioner, der turnérer rundt i alle afkroge af Danmark. Han indhenter hædersbevisninger for sit iværksætteri og er en lystig og uformel foredragsholder i mange forskellige sammenhænge.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Thomas Peter Koppel er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen til højre. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage til dig hurtigst muligt.

For booking af Thomas Peter Koppel ring til – tlf 70 26 01 00