Anders Lund MadsenForedragsholder

Anders Lund Madsen

Anders Lund Madsen

Der eksisterer ikke i Danmark et menneske med sikrere hænder og roligere indstilling til formidling fra scene til publikum end Anders Lund Madsen.

Anders Lund Madsen er bredt funderet rent fagligt, og hvis ikke han kender emnet, så er han meget interesseret i at tilegne sig det. Så bare fyr løs. Jo værre, jo bedre. Det kan ikke gå galt.

Han har rejst over hele verden i forbindelse med sit arbejde, ligesom han har været i Grønland og på Færøerne rigtig mange gange. Men det er Danmark, der gør ham vild, og han har været alle steder i vort land. Flere gange. Han er følgelig også kendt næsten alle steder, og selv om ikke alle er forelskede i ham som sådan, så er han alment respekteret som en okay fyr generelt.

Hvad end du har, så kan Anders Lund Madsen gøre det bedre. Hans superevne er stemning, og hvis du for eksempel arrangerer en begivenhed og finder dig selv i tvivl om, hvorvidt der mon bliver den rigtige stemning, så vil det være en god idé at hyre Anders Lund Madsen til at holde et indlæg. Eller måske være vært. Eller endog begge dele. For så sker det.