Ann E. Knudsen

– i forhold til stress, motivation og restitution
Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling. Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?

Tag hjernen med på arbejde!
Bliv provokeret af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, en af Danmarks førende kapaciteter indenfor forskellen på mænds og kvinders hjerner.

Kvinder er fra naturens side bedre til at restituere end mænd er. Det er heldigt, for de skal også holde til meget mere i hverdagen end mænd skal. Hør om andre tankevækkende forskelle på mænds og kvinders hjerner, der bl.a. forklarer hvorfor vi reagerer forskelligt på krise og modgang.

• Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling.
• Hvad skal man tage hensyn til, når man skal motivere en mand?
• Få indblik i, hvad der sker i hjernen, hvis vi ikke har tid til at restituere.
• Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?

– skab bedre kommunikation med det modsatte køn
Når mænd – lige før gæsterne kommer – begynder at rydde op i kælderen eller klippe hæk er der en grund. Den vejer et par kilo og sidder mellem ørerne.

Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er mellem mænd og kvinder.

Hør et bud på, hvordan frontallapperne spiller sammen med hormoner og gener. Det er en drilsk affære, der kan drive både kvinder og mænd til vanvid.
På mødet føler hun, at de taler forbi hinanden.
Han synes, de har et godt samarbejde.

Tro det eller ej, men der er en hjernemæssig forklaring på, hvorfor mænd og kvinder tænker og reagerer forskelligt i de samme situationer.

Få en forklaring på hvorfor mænd og kvinder opfatter samme budskab og en given situation på hver deres måde – fra nu af har du mulighed for at forstå det andet køn bedre.

Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet, at vi tænker, opfatter og agerer forskelligt?

Kvinder multitasker og mænd er specialister – bliv bevidst om, hvordan vi med fordel kan supplere hinanden.

Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus – kliché eller fakta?

Det er nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd.
Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det?

Idag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Eller er et præmatur barn hypersensibelt og ukoncentreret fordi dets forældre har taget særlige hensyn fra fødslen, fordi angsten for at miste har været overvældende eller er der tale om et umodent centralnervesystem og forsinket myelindannelse?

Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles?

Det er ikke let, og generelt er det at kunne skelne mellem børn som har opvækstrelaterede problemer og børn som har hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste.

Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj , ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion.

Alle hjerner kan påvirkes, men ikke alle hjerner er organiseret på samme måde. Det betyder i praksis, at den samme type pædagogik opfattes forskelligt af forskellige børn.”

Med folkeskolereformen lægges der op til en længere skoledag med mere fokus på motorik, musik og praksis. Fremmedsprog skal igangsættes tidligere og der skal etableres et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger – alt sammen til børnenes bedste.

Hvordan gør vi så det i praksis? Og hvorfor kan det være en god ide?

Hvad fortæller den nyeste hjerneforskning om børns potentiale for læring – kan intelligens og hukommelse stimuleres og hvornår kan det betale sig at ”råbe” hvad?

Hvad er den hjernemæssige begrundelse for mere musik og motorik – er der evidens?

Hvad kan lærere og pædagoger bruge hinanden til eller supplere hinanden med som fremmer læringssituationer?

Hvad skal der kræves af forældre for at få ”Fremtidens folkeskole” til at fungere?

Og endelig – hvornår er der hul igennem til børn – piger og drenge?

Om hjerne og hjerte hos de 10 – 18 årige
Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af?
Hvorfor får drengene i gymnasiet næsten en hel karakter højere til eksamen end pigerne?
I folkeskolen og uddannelsessystemet bliver der lavet en benhård sortering af børnene. Det viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet fra 2005. Billedet er klart.

Drengene ender groft sagt i en af de to kasser: duer / duer ikke.
Pigerne ender i den “pæne ende” af det gennemsnitlige.
Men ser man på børnenes hjerner, er der ingen grund til at det ender på den måde. Det kunne være helt anderledes!

Derfor er hjerneforskningens viden om hjerneudvikling og læring hos store børn blevet endnu mere aktuel.

• Hvorfor taber vi så mange drenge ud af uddannelsessystemet?
• Hvorfor vil pigerne – uafhængig af deres IQ og gode eksamensresultater – alle sammen være “noget med dyr eller børn”?
• Kan tendenserne påvirkes?
• Hvorfor er der “lukket på grund af ombygning”, når vores børn bliver teenagere?

Vi har fået en ny formålsparagraf dagtilbudsloven som skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og hvor legen er grundlæggende.

Dannelsesbegrebet og legens betydning er nye toner på 0-6 års området.

Men skal børn så kun lege noget bestemt for at blive gode til sprog eller matematik, eller har legen betydning i sig selv?

Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling.

Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress?

Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis?

Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelses praksis med børn dem til at blive velfungerende, glade, motiverede og lærelystne?

Om hjerne og hjerte hos de 0 – 10 årige
Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerne til?
I institutioner og skoler glemmer man, at der er stor forskel mellem drenge- og pigehjerner. Huskede man det, ville tingene se helt anderledes ud.

Et foredrag om hjernens udvikling og modning.

• Hvad kan vi forvente af børn – hvornår?
• Hvor tidligt er der forskel på hvordan piger og drenge leger og lærer?
• Hvornår kan de huske og hvordan udvikles intelligens.
• Og hvad kan vi som forældre og professionelt voksne gøre for at give en hånd med, så både piger og drenge får det optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale?

Det er vigtigt at have øje for børns individuelle forskelle og kompetencer.
Det handler ikke kun om de synlige ydre kønsforskelle – men også om hjerneudvikling og modning hos piger og drenge.