Chili KlausForedragsholder

Chili Klaus

Chili Klaus

Chili Klaus har for alvor gjort chilismagningen populær i Danmark.

Claus Pilgaard, bedre kendt som Chili Klaus, har gennem de seneste år gjort chilien populær i Danmark. Chili Klaus blev for alvor populær, da han med underspillet sødme lokkede kendte danskere til for åben skærm at sætte tænderne i superstærke chilier. Meget kendt er klippet med Bubber, hvor de sammen spiser en af verdens stærkeste chilier. Et stærkt klip, hvor kærligheden til chilien hele tiden er i centrum på trods af dens potentielle kraftige virkning.

I 2014 fik Chili Klaus en Zulu Award for årets mest underholdende video, og samme år udkom hans bog Den er go’ i ørerne. Claus Pilgaard er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium som musikpædagog og pianist og har i en lang årrække levet som professionel komiker, musiker og kapelmester.

Chili Klaus er en autentisk, opmærksom og passioneret foredragsholder og entertainer. En menneskekender uden lige, som gerne deler ud af sin viden om humor og om viral succes.