Eskild EbbesenForedragsholder

Eskild Ebbesen

Eskild Ebbesen

Olympisk medaljevinder og foredragsholder.

Eskild Ebbesen, cand.scient. i idrætsfysiologi, har siden 2001 arbejdet med sundhedstests og motivation af virksomhedsmedarbejdere gennem sundhedsfremmende projekter på arbejdspladsen. Herudover er Eskild en efterspurgt foredragsholder.

På Guldfireren har Eskild, som eneste faste mand frem til 2012, vundet OL-guld i 1996, 2004 og 2008, OL-bronze i 2000 og 2012 og VM-guld i 1994, 1997, 1998, 1999, 2002 og 2003. Eskild blev i januar 2017 optaget som det 32. medlem i Idrættens Hall of Fame. Busten af Eskild blev afsløret til DR’s store gallashow Sport 2016 i Herning.

Eskild Ebbesens konkurrenceevner rækker også ud over roning, i Vild med dans nåede han finalen sammen med Marianne Eihilt i 2005.

I sin periode som motionist lykkedes det også Eskild at vinde flere mountainbike- og motionsløb samt flere konkurrencer og mesterskaber inden for triatlon/duatlon.

I foredragene videregiver Eskild Ebbesen sine erfaringer og giver tilhørerne ny energi og motivation til at arbejde med deres målsætninger.