– Set gennem en tegneblyant
I dette spændende og tempofyldte foredrag vil Kasper Købke tage jer med på en rejse gennem Danmarks historie over de sidste 12.000 år, set gennem hans detaljerede blyantstegninger.
Publikum vil få en nærgående oplevelse af de detaljerede værker og dermed få et dybt indblik i vores fælles historie, med fortællinger der er både sjove, fantastiske, livsbekræftende, hovedrystende, grumme, ondskabsfulde, uforståelige og morderiske.
Disse fortællinger er samlet i Kaspers seks historiske værker, som tilsammen udgør et stort udsmykningsværk skabt til et kultur- og idrætshus.
Foredraget giver også publikum et unikt kig ind i tegneværkstedet, hvor de får indsigt i research- og skabelsesprocessen bag de seks historiske værker.