fbpx
jens-jacob-tychsen-bifald

Foredragsholder

Foredrag: Bag om Badehotellet

MUSIKALSK FOREDRAG/SHOW

Snart er det tid til at tage afsked med alle de elskede karakterer fra Andersens Lille Badehotel, når sidste sæson til en af de største tv succeser gennem nyere tid runder skærmen. Men fortvivl ikke, for der findes faktisk en kur til at ta’ de værste af abstinenserne.
Jens Jacob Tychsen inviterer dig nemlig med på en forrygende tur BAG kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, som har taget hele Danmark med storm.

I denne nye og finpudsede version af det eksklusive musikalske foredrag kan du se masser af fotos, film og sjove fraklip, som med garanti vil bringe latteren frem!
Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle evergreens fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.

På allerbedste og mest charmerende Jens Jacob Tychsen-manér – også kendt som Hr. Weyse i den populære serie – vil du desuden kunne høre, hvordan sådan en serie egentlig bliver til, samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet, storladen Quiz og mange, mange andre overraskelser. Det er Foredrag, Underholdning, Comedy og Skønne Sange i EN og samme pakke.

Som karakteren Hr. Weyse i “Badehotellet” er der blevet plads til en charme og en storladenhed, der passer som fod i hose til al det som kendetegner en Rigtig Entertainer.
Jens Jacob Tychsen gør det med selvsikkerhed og en udsøgt fornemmelse for timing. Og talentet er faktisk så stort, at han med lethed bevæger sig blandt alle mulige forskellige genrer og hver gang leverer en præstation, som har skaffet ham mange fans og til stadighed udbygger hans ry som en af Danmarks mest talentfulde skuespillere og entertainere.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.