Et foredrag med livsstilsekspert Henrik Byager.
At skabe et slagkraftigt brand svarer til at etablere en emotionel kontrakt, først med medarbejdere internt i organisationen og siden i forholdet til hver enkelt kunde.
Den emotionelle kontrakt er det følelsesmæssige fællesskab, som virksomhedens brand skaber imellem alle virksomhedens interessenter – et energifelt ,som sikrer gennemslagskraft og loyalitet i den flodbølge af påvirkninger, der overskyller kunderne i et bølgende informationssamfund.
Et samfund, hvor kampen om opmærksomhed er hårdere end nogensinde, og hvor kunderne langsomt, men sikkert, bliver mindre påvirkelige over for traditionelle reklamebudskaber.