fbpx
lars-petersen-bifald

Foredragsholder

Foredrag: Det der forhindrer og det der skaber vej

– Om at overvinde og udvide sit livs horisont

Udvikling kræver i sagens natur, at man gør ting på en anderledes måde end man plejer. Dette kan være en udfordring i sig selv og for nogle mennesker, endog skabe utryghed og uro. Dels er vi mennesker i høj grad styret af vaner og rutiner, som vi navigere efter i vores liv. Dels er vi styret af forforståelser og fordomme, der kan gøre det vanskeligt at se nye veje. Nogle gange kan vi endda spænde ben for os selv, fordi vi ikke er helt trygge med, hvor vores nye ønsker og handlinger bringer os hen.

Når vi bryder med vores faste mønstre opstår der ofte et rum, hvor vi bliver konfronteret med de sider af os selv, der tidligere har forhindret vores udvikling. Det kunne være troen på vores kunnen, vores værd eller modet til at skabe forandring. Det kunne være negative overvejelser omkring, hvordan andre tænker om det vi har sat i gang. Det kunne være, at vi mister orientering i modgang og tvivler for meget på os selv. At skabe udvikling i sit liv kan være noget af en stor udfordring. Både i forhold til den måde man ser sig selv på og den måde man ser verden på.

Dette foredrag vil tage udgangspunkt i 2 temaer. Problematikker der typisk kan opstå på vejen til at skabe reel udvikling i vores liv. Et tema, der har med os selv og vores mulige udfordringer ved at gøre ting på en anderledes måde, at gøre. Et andet tema, der har med vores relationer at gøre og deres betydning for, hvordan vi lykkes med vores udviklingsprojekt.

  1. Ofte, når man går i gang med noget nyt og ukendt er man præget af lidt uro. Man kan have en tendens til at fokusere på alt der kan gå galt, på det der måske ikke vil virke eller på det der kan se umuligt ud. Man kan have en tendens til at se problemerne på forhånd, der måske slet ikke er der. Man er ofte dårligere til at se løsningerne end problemerne. Hvordan kan man vende forhindringer, til redskaber der hjælper en i sit udviklingsprojekt?
  2. Når man skaber udvikling, gør ting på en anderledes måde end man plejer, skaber det også bevægelse hos de tætteste omkring en. De møder andre sider af en, der gør at de bliver nødt til at forholde sig anderledes i relationen end de plejer. Det kan være en støttende opbakning, men det kan også være det stik modsatte. Hvordan forholder man sig til andres reaktioner, der kan være med til at bremse ens udviklingsprojekt?

Foredraget om det der forhindre og det der skaber vej i vores udviklingsprojekter, er en del af en serie foredrag om mennesket, vækst og udvikling som Lars arbejder med.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.