Et af tidens store paradokser er, at mens feminismen breder sig, har det feminine stadig trangere kår.
For hvad er det feminine? I kort form er det alt det, der knytter sig til den distinkt kvindelige livsverden. Det er både dyder og æstetik – eksempelvis selvopofrelse, ømhed, omsorg, varme i samspil med et yndefuldt ydre. Desværre er der ikke meget i dag, der taler disse træk op. Hvis man læser tidens dameblade bliver det hurtigt klart, at de feminine dyder er erstattet med hårdhed, krænkelsessøgning, vrede, arrogance overfor manden og en fiksering på uafhængighed og ambition.
Den feminine æstetik er et mere kompliceret spørgsmål: populærkulturen fremmer nogle gange smukt, feminint tøj, men det er altid med en ’kant’. Et par militærstøvler til den blomstrede kjole. Kronraget isse til blondetoppen. Blegede bryn og kokain-øjne til den velsiddende frakke. Den moderne kvinde må alt – blot ikke være feminin i sit væsen. Hvordan blev det sådan, og kan vi gøre noget for at genetablere det opbyggeligt kvindelige?
