finn-majlergaard-bifald

Læs mere om foredragsholder

Foredrag om kulturforskelle

Udnyt din virksomheds værdier til at skabe vækst og lønsomhed.

Medarbejderne er den vigtigste aktiv, og virksomhedens værdier er afgørende for om medarbejdernes indsats kan omsættes til øget kundetilfredshed, vækst og overskud. Værdier, der skabes bl.a. af medarbejderne, ledelsen, historien og den virkelighed, der omgiver virksomheden.

Der er derfor ofte et fokus på at kommunikere virksomhedens værdier til medarbejdere, kunder, aktionærer og andre interessenter. Men hvordan får man skabt værdier, der ikke blot eksisterer på en powerpoint præsentation, men som faktisk udleves af organisationen? Det får I svaret på i dette foredrag, der tager sit udspring i, hvordan værdier skabes og forankres i kulturer f.eks. virksomhedskulturer.

Finn Majlergaards måske lidt provokerende synspunkt er, at man kun skriver værdier ned, fordi man ikke har dem, men gerne vil have dem. Derfor ændres virksomhedens værdier ikke gennem en markedsføring af værdierne, men gennem en ændring i adfærd, belønningsmodeller, strukturer og ledelsesstil. Finn Majlergaard kommer i foredraget ind på, hvordan man får skabt værdier, der reelt understøtter organisationens målsætninger og ikke kun optræder på websites og i virksomhedspræsentationer.

Deltagerne bliver præsenteret for kulturelle dilemmaer, som er typiske for de fleste virksomheder, og vi finder løsninger, der tilgodeser begge parter. Kompromiset er den værste løsning, fordi det skaber to tabere. Finn Majlergaard viser vejen til, hvordan man skaber to vindere med udgangspunkt i kulturelle dilemmaer.

I dette interaktive foredrag vil deltagerne få åbnet øjnene for problemstillingerne, hvordan og hvorfor de opstår og blive introduceret til en metode, der skaber synlige og frugtbare resultater i et tværkulturelt samarbejde. Efter foredraget vil deltagerne have en højere kulturel intelligens og konkrete værktøjer, de kan bruge, når flere kulturer skal arbejde sammen mod en fælles målsætning.

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.