Operationen var en succes, men patienten døde.
Jeg hader MeToo, kvoter og positiv særbehandling og hvad samme har gjort ved relationen mellem mænd og kvinder.
Jeg går direkte på Flymode, når mænd kontakter mig således:
”Jeg vil gerne være din ven. Du er sådan en inspiration. Kan vi skrive sammen?”
Findes der virkelig kvinder, som svarer på det? Jeg er altså hverken 12 år gammel eller søger en penneven.
Mænd forekommer totalt clueless i forhold til kvinder. Her i Italien følger mænd efter mig i butikscenteret, indtil de endelig på tagparkeringen, får taget sig sammen og spurgt om mit nummer. Ganske udbredt er det, at mænd forveksler kvinder med matematik, og befinder sig i den vildfarelse at faktorernes orden ikke har betydning. Mænd kan på samme tid påberåbe sig køberetlige synspunkter og fysisk fremrykket fuldbyrdelsestidspunkt og dernæst få deres mor til at invitere mig hjem til middag. En svensk mand er i stand til at skyde en elg, lave middag og sende mig kærlighedssange, der kunne få en sten til at græde. Dernæst nedlægges en principal påstand om at ville have en relation men samtidigt være alene. Den sag holder ikke i Byretten.
Advokatsamfundet har lige skrevet til mig, at MeToo problematikken kan løses delvist ved en advokatundersøgelse. Italienske kvinder finder, at det er en uberettiget forventning at tro, at mænd kan opføre sig anderledes end de er, hvor mænd på en god dag vurderes at have en mental udvikling som en 14-årig.
Min påstand er, at som i Erstatningsretten bør fokus være på årsagssammenhæng og adækvans og uden kendskab til patientens generelle anatomi, så dør patienten under operationen.
