fbpx
thorkild-ellerbaek-bifald

Læs mere om foredragsholder

Giv jorden tilbage til naturen

– to fortællinger om et traditionelt landbrug på 25 hektar, som blev bæredygtig og i balance med naturen på få år samt fortællingen om en traditionel jysk plantage på 50 hektar, som på få år fik nyt liv med naturnær drift og øget biodiversitet.

Begge ejendomme har vi selv drevet og ændret med det formål, at vi ville give jorden tilbage til naturen. Der skulle være en bæredygtig drift af både landbruget og plantagen, en samtidig med det mål, at ændringerne også skulle ende i en rimelig økonomisk balance – altså ikke underskudsgivende.

På ganske få år og med omtanke og – i nogle tilfælde forsøg – ændrede vi de eksisterende biotoper og miljøet blomstrede i bogstavelig forstand. På markerne og hegnene i landbruget og i skovbunden kom der en stor diversitet. Plantelivet ændrede sig hurtigt. Begge steder med en stærk stigning i antallet af vilde fugle og dyr.

Landskab og skov ændrede sig på blot fire år ved at gennemføre en 360 grader ændring af den traditionelle drift til drift på naturens præmisser. Fra første dag stoppede vi med gødskning og grov jordbearbejdning på markerne og skovede meget selektivt i plantagen med det formål at skabe lysindfald og selvforyngelse.

I foredraget fortælles de to historier om hvor enkelt det rent faktisk er, så alle kan være med, hvis viljen er der og hvordan vi løbende måtte søge vejledning og hjælp uden om de eksisterende tilbud som tænker meget traditionelt. Samtidig er det også en fortælling om store besparelser på de penge traditionel drift bruger på gødning, sprøjtegifte, såning og plantning.

PS: begge steder havde vi en indkomst hele vejen igennem og gjorde brug af de tilskudsordninger som er til rådighed.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.