Når vi tænker på mad – er det ofte frugt og grønt – en håndfuld forskellige firbenede dyr, et par fuglearter og lidt forskellige fisk. Men hvor går grænsen for hvad der er mad? I nogle kulturer er vandmænd/gopler delikatesser. Vi skal se på hvorfor gopler både er smukke, seje, farlige og problematiske.
Nogle gopler ældes baglæns/er udødelige, mens andre har tænder (den art findes her i Danmark), nogle er helt vildt giftige, andre er ubegribeligt smukke, nogle danser som ballerinaer eller laver en avanceret parringsdans – selvom de ingen hjerne har, nogle er så store som et køleskab med tentakler længere end en blåhval, nogle er udspekulerede jægere og andre er fredelige små landmandsgopler med en algefarm på maven så de er nødt til at svømme med bunden i vejret for at algerne kan få sollys.
Opblomstringer af gopler bliver mere og mere hyppige – de steder hvor havmiljøet og fiskene har det elendigt, trives goplerne (de har det faktisk fint med både global opvarmning, kvælstofudledninger, havplast, iltsvind, byggerier ved havet samt forhøjet CO2 i atmosfæren) – men når goplerne først dominerer, er det svært at få biodiversiteten i havet tilbage. Så hvis vi ønsker at der fortsat skal være andre levende væsner end gopler i havet, må vi nok gøre noget. Er der mulighed for både at lave fødevarer, kosmetik eller medicin af gopler og på samme tid give havmiljøet en tiltrængt hjælpende hånd? Og hvad er det egentlig der afgør, om vi synes noget er lækkert eller ulækkert? Vi kommer vidt omkring – så barske emner og goplesnacks skylles ned med et glas bobler – og er vi heldige oplever vi umami synergi mellem Goplerne og Boblerne.
