bendt-fabricius-bifald

Læs mere om foredragsholder

Himmeldronningen der forsvandt

I foredraget ”Himmeldronningen der forsvandt” sætter Bendt Fabricius et kritisk blik på genfortællingen af reformationshistorien i Danmark, som lige siden reformationens gennemførelse i 1536 er blevet fortalt af den evangelisk-lutherske statskirke.

I Danmark har vi således gennem historiefortællingen lært, at Luther med protestantismen frisatte danskerne fra den grådige pavekirke med alle dens undertrykkende leveregler, og i stedet indførte en ny lys og tidssvarende kristendom.

Kunne der være en anden side af den historie? Kunne reformationen være et eksempel på en tvungen trosreformering af et helt folk?

Med grundig dokumentation beskriver Bendt Fabricius i dette tankevækkende foredrag tiden op til reformationen med kongens konfiskering af kirkens rigdomme, den brutale forfølgelse af munkene samt tiden efter reformationens gennemførelse, hvor åndsfriheden blev indskrænket og danskerne under tvang måtte forlade et trossystem, som ellers altid havde været til rådighed for dem i hverdagen.

Indtil 1536…

Opstod der efter reformationen et savn efter spiritualitet, som aldrig blev imødekommet i den nye kristentro?

Bendt Fabricius vil vise, hvordan mange af de gamle religiøse skikke, der næsten var umulige at undertrykke, nu igen dukker op i nye former i vores tid. Indenfor den protestantiske kirke begynder man nu at få øje på den sanselighed og skønhed, der fandtes i den katolske middelalderkirkes ritualer, og som gik tabt i den protestantiske Ordets kirke. Man holder askeonsdagsgudstjenester med tegning af askekors i panden på kirkegængerne ved indledningen til fastetiden, man går på pilgrimsture og ansætter pilgrimspræster ved kirkerne, og man afholder Luciaoptog omkring den sicilianske helgen Santa Lucias navnedag den 13. december.

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.