lars-godbersen-bifald

Læs mere om foredragsholder

Hvad kan vi bruge corona til?

Et virtuelt og interaktivt foredrag

Hvad kan vi bruge corona til? Vi er lukket ned, vi er lukket inde, og der er ingen aktiviteter. Kan det vendes til noget som helst positivt?
Det er et virkelig svært spørgsmål, som mange stiller sig selv i denne tid.

Hos Flying Superkids har de brugt tiden på at gentænke en masser strategier i deres over 50 år gamle organisation. De har genovervejet kultur, grundtræning, skadesterapi og en masse andre af de ting, som foregår i hverdagen. Hverdagsting som bliver gjort, uden at nogen normalt stiller spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt eller forkert, og dermed om det stadig er hensigtsmæssigt i år.
Hvorfor gør vi som vi gør?

Flying Superkids blev skabt i 1967, da Uwe Godbersen – en murermester og entreprenør -grundlagde gymnastikholdet og udviklede den helt specielle form for showgymnastik, som er verdenskendt i dag.

Det var aldrig lykkedes uden at være agil, uden at være klar på forandring eller uden at tage chancer og risiko. Det er en del af kulturen omkring Flying Superkids – også den dag i dag, men det skal vedligeholdes og plejes.

Derfor er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet “hvorfor gør vi det her?”, hvis man vil have / holde en organisation i bevægelse og fremdrift.
Endelig tid til at tage fat i vigtige problemstillinger.

Nogle af de problemstillinger, der er dukket op i forbindelse med ”overskudstiden” pga Corona har hos Flying Superkids blandt andet været:

·  Hvordan håndterer man, at moderne børn er blevet lidt sværere at håndtere og kræver mere opmærksomhed end tidligere?
·  Hvordan laver man en bedre indlæring, som samtidig forsøger at leve op til det underholdningsniveau, moderne børn er vant til?
·  Hvordan håndterer man de familier, hvor børnene i virkeligheden ikke er motiverede / hvor forældrene i virkeligheden er drivkraften bag projektet?
·  Skal man forsøge at skabe motivation hos de mest talentfulde børn, eller gå efter de profiler, der allerede er motiveret for at være på et elitehold?
·  Hvordan holder vi børnene motiverede i en svær tid uden undervisning i træningssalene?

I sit online-foredrag tager Lars udgangspunkt i hele corona-problematikken og fortæller om tankerne i forhold til ovenstående problemstillinger. Han giver indblik i alle de forskellige projekter, Flying Superkids har lavet i corona-tiden for at skabe økonomi, aktivitet eller motivation.
Han fortæller også om alle de fravalg, der er foretaget – for man skal ikke gøre noget, bare for at sætte ting i gang. Man skal gøre det, fordi det er rigtigt og vigtigt.

Med foredraget vil han forsøge at inspirere foreninger rundt omkring i Danmark til at skabe positive forandringer i en tid, hvor de fleste nyheder er negative, og hvor det kan være svært at se lyset for enden af tunnelen.

Foredraget foregår online og involverer en høj grad af interaktion fra deltagerne. Lars opfordrer direkte til åben dialog om nogle af de svære og store problemstillinger, der kan være i forbindelse med foreningslivet.

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.