Leif Fabricius kommer på en ganske underholdende måde godt omkring i det vestjyske landskab, og besøger specielt den egn, der hedder vestjysk humor.
Han betragter altid tilværelsen fra vest mod øst, og det bliver den bestemt ikke kedeligere af.
Han skriver mange af sine tekster på vestjysk, og forsøger, ud fra det gamle mundheld om, at “vi alle er jyder for Vorherre”, at føre bevis for, at det nok i virkeligheden er jyderne, der er Guds udvalgte folk.
