Hvordan skaber vi en folkeskole, der ikke kun fokuserer på faglighed, men også på børns og unges karakterdannelse? I dette foredrag tager jeg udgangspunkt i min erfaring som skoleleder og initiativtager til Center for Karakterdannelse, der blev udviklet i samarbejde med Jonas Norgaard Mortensen og et stærkt lederteam.
Med en praksisnær tilgang præsenteres konkrete metoder og erfaringer fra arbejdet med at integrere karakterdannelse i undervisningen. Hør, hvordan skoler, kommuner og fagfolk kan arbejde målrettet med begreber som empati, mod, ansvar og integritet – og hvorfor dette er afgørende for fremtidens skole.
Foredraget giver inspiration til skoleledere, lærere, politikere og pædagoger, der ønsker at skabe en skole, hvor dannelse og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Jeg deler eksempler fra praksis og stiller skarpt på, hvordan vi bedst muligt sikrer en helhedsorienteret skole, hvor både faglighed og dannelse går hånd i hånd.
Målgruppe: Skoleledere, lærere, pædagoger, politikere, foreninger, borgere og civilsamfundsaktører med interesse i dannelse og skoler.
Varighed: 60-90 minutter inkl. dialog og spørgsmål.