Livsstil handler ikke kun om kost og motion, men om bevidste valg, energi og livsglæde.
Stine Scott viser, hvordan man skaber en livsstil, der styrker både kroppen, sindet og retningen i livet.
Som læge, eventyrer og mindsetmentor har Stine Scott besøgt over 55 lande og oplevet, hvordan livsstil formes af vores valg, og af de mønstre, vi ikke opdager, vi gentager.
Hun deler sin egen rejse fra læge til patient med sclerose, udfordringer og træthed og videre til iværksætter med fokus på sundhed, frihed og succes.
Stine Scott deler ud af sin egen rejse og erfaring, hvor fokus skiftede fra symptombehandling til forebyggende sundhed – og hvor frygt blev erstattet med håb. Med indsigt i neurovidenskab og menneskets mentale ressourcer formidler hun, hvordan vi kan tage lederskab for vores energi, bryde gamle vaner og skabe en livsstil, der giver både styrke og glæde.
Det handler ikke om perfektion – men om intention og nysgerrighed.
Udbytte:
- Nye perspektiver på sundhed, bevidsthed og valg
- Inspiration til at skabe positive rutiner og livskvalitet uden forbud
- Motivation til at leve med nysgerrighed, mod og mening