Fra antikkens vidundere til dramatiske skibsforlis, litterære mysterier og Murer-Kjelds berømmelse
Et fyrtårn kan være forskellen på liv og død. Det kan være et arkitektonisk vidunder, et ensomt arbejdssted eller et tårn, der pludselig skal flyttes 70 meter, fordi havet er ved at sluge det.
Fyrtårne er meget mere end lys i mørket. De gemmer på historier om menneskeligt mod, tragiske forlis og usædvanlige personligheder.
Tag med journalist og fortællingsfyrmester Bitten Holmsgaard ind i fyrtårnenes fascinerende verden. Fra antikkens berømte fyrtårn i Alexandria til Rubjerg Knude Fyr, der blev flyttet på spektakulær vis, folder hun en verden ud, hvor virkeligheden ofte overgår fantasien.
Når mørket falder på, begynder de dramatiske historier
Hvad sker der, når et fyrtårn står mørkt en stormfuld nat? I 1839 fik en fyrmesters udflugt katastrofale følger, da to skibe sejlede på grund, mens fyrets lys var slukket. Andre fyr byder på historier om dramatiske redningsaktioner, mystiske hændelser og et arbejdsliv på kanten af havet.
Men fyrtårne har også inspireret forfattere som Robert Louis Stevenson, Virginia Woolf og Maren Uthaug, sat spor i kunsten og fungeret som symboler på længsel, håb og menneskets søgen efter retning.
Med journalistens blik for den overraskende detalje og fortællerens sans for drama binder Bitten Holmsgaard de store historiske begivenheder sammen med de små, finurlige historier, der gør fortiden levende.
Glæd dig til et foredrag med udsyn, spænding og masser af fortællelyst.
Bitten Holmsgaard er uddannet journalist og har mere end 20 års erfaring med at finde, vinkle og formidle de gode historier som radio- og tv-reporter, rejseleder, lokalguide og foredragsholder. Hun er en levende fortæller, der med grundig research, humor og begejstring tænder lyset i historierne.
Du behøver ikke være fyrtårnsentusiast for at blive grebet. Du skal bare holde af en rigtig god historie.