En feltpræsts beretninger fra krigszonen i Afghanistan og den efterfølgende hjemvendte kamp for at undgå livstid fængsel.
Du har måske fulgt med i Adam Prices dramaserie Herrens Veje på DR1. Her er en af hovedpersonerne en feltpræst, som under en kamphandling i Afghanistan uforskyldt skyder en kvinde. Hændelsen forfølger feltpræsten, og hjemme igen i Danmark må han afgive forklaring overfor Auditørkorpset. Han bliver frikendt, men skylden over at have taget et andet menneskes liv rider feltpræsten som en mare, og til sidst vælger han at tage sit eget liv.
Victor Greves oplevelser kan minde om fortællingen i Herrens Veje. Om Adam Price har ladet sig inspirere af Victor Greve, er uvist. Men med dette foredrag kan du få et førstehåndsindtryk i, hvad det vil sige at være feltpræst under ekstreme vilkår, hvor hvert øjeblik og handling tæller. Hvor et forkert valg kan koste dit liv. Hør om konsekvenserne af de valg, Victor Greve traf ,og som medførte en sigtelse fra Auditørkorpset i Danmark, hvor sagen gik sin gang i de danske medier i over et halvt år, før der kom en afgørelse.
Den skæbnesvangre julehilsen
Hjemvendt fra Afghanistan skrev Victor Greve en julehilsen for et arkitektfirma, som en journalist opsnappede. Det førte til at historien om ”feltpræsten der kastede bomber og skød mod Taleban” bredte sig, som en steppebrand i de danske medier. Medierne skrev:
”En dansk feltpræst har deltaget aktivt i krigen i Afghanistan. Med håndgranater og automatvåben har han været med til at forsvare en dansk militærlejr. Desuden har han deltaget i en offensiv mod Taliban.”
Flere politikere, biskopper og kolleger udtalte sig dømmende og kritisk og mente, at præsten havde forbrudt mig på menneskerettigheds- og Genèvekonventionerne, hvilket i værste fald ville medføre livstid fængsel. Kampen i Afghanistan fortsatte nu i Danmark – med livet som indsats.
Ud fra billeder og mange stærke oplevelser fortæller Victor Greve om livet i en krigszone og om sine erfaringer som feltpræst for de danske styrker i Afghanistan. Han lægger særligt vægt på de mange udfordringer og heriblandt den etiske udfordring, der ligger i at være nonkombattant (en person, der er knyttet til hæren, men ikke tager aktivt del i kampen) i en krigszone samt de efterfølgende konsekvenser, de mange beskyldninger og kampen for ikke at miste modet i den danske mediemølle – og bevare modet, troen og gejsten.
Uddrag fra dagbogen:
“Urets store viser står på 1200 og den lille viser indikerer, at klokken er 0500. Jeg har reciteret Jakob Knudsens fantastiske salme: ”Se, nu stiger solen af havets skød”, vers 2: ”Jeg vil ånde luften i fulde drag, synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham, at morgnen mig end er sød, at mig dagen fryder, trods synd og død”. Og, som altid, inden drengene går ud af porten, ned i dødsskyggens dal, som vi kalder Green Zone, lyser jeg velsignelsen og siger: ”Stol på Gud, og hold krudtet tørt.”
Vi bevæger os langsomt ud af lejren, væk fra vores hjem ned fra highground, ned i zonen. Kampvesten og fragmentationsvesten spænder om brystkasten og hvert åndedræt skal nærmest presse igennem vesten, for at jeg kan trække vejret. Hjertet dunker hårdt mod kampvesten, gadonk-gadonk-gadonk-gadonk.”
