Da hans mor døde i 2005 efterlod hun en lille sjat penge, som hun havde sparet op af sin folkepension. De blev brugt til Michaels og familiens første tur til Kreta. Måske var det en tilfældighed at de lige havnede der, eller måske slet ikke spor tilfældigt.
Uanset hvad var det begyndelsen på noget, der skulle gå hen og blive meget mere end bare et sted at tage hen og holde ferie, og som årene er gået, har det bare grebet mere og mere om sig. Kreta er nærmest blevet en besættelse for Michael, og han kender de fleste af de steder der er værd at kende og som ikke lige er der rejseselskabernes busser kommer frem. Ja, han kender faktisk øen bedre end hans egen bukselomme.
Men det er ikke kun naturen, maden, gæstfriheden og alt det som Kretenserne er kendt for Michael vil fortælle om. Det er også alt det der ligger mellem linjerne, for ofte er det ikke det talte ord, der siger mest.
Foredraget er ikke en rejsebeskrivelse, selvom der er rigeligt materiale, skønne billeder og fortællinger omkring det. Jeg kommer derimod mere ind på om det var tilfældigt at jeg lige havnede på Kreta og falds pladask for den græske natur, mentalitet og gæstfrihed, eller om der ligger noget dybere bag.
Tusindvis af mennesker valfarter til Kreta og andre græske destinationer hvert år og rigtig mange bliver, ligesom ham, nærmest besat af stedet og kommer igen og igen. Sådan har han det også selv, men for hans eget vedkommende, er der bare noget meget dybere der trækker ham derned. Noget Michael ikke selv forstår men accepterer. Så måske er der mere græker i ham end han selv ved og måske har hans hjerne ret. Der er lidt græker i Michael.
Michael vil nyde at tage jer en tur med rundt på det han kalder ”mit Kreta” og måske endda en dag møde nogle af jer dernede.
