dirch-lind-bifald

Læs mere om foredragsholder

Mine Verdensmål

– Et foredrag om, hvordan man som dansker bedst bidrager til at nå FN’s 17 Verdensmål

Det handler om at gøre Verdensmål til ”Mine Mål”
Redder vi klimaet ved at droppe flyvning ?
Er det rigtigt at 1/3 af verdens mad går til spilde ?
Hvordan kan ens egne indkøb mindske fattigdom i verden ?

Foredraget “Mine Verdensmål” … ..er et helt nyt foredrag om FN’s 17 Verdensmål – tænkt til skoler – fra folkeskolens ældste klasser og op, foreninger, højskoler, firmaer og andre, som ønsker en introduktion til de 17 Verdensmål – med særligt fokus på, hvor du bedst som privatperson kan bidrage til, at vi når dem.

Dirchs baggrund er bl.a… ..at han i sommeren 2019 kørte med udstillingen ”Danmark for Målene” – en oplysningskampagne, som besøgte 48 byer. Her kunne han fornemme, at mange havde svært ved at overskue, om de faktisk kunne gøre en forskel – og hvad de bedst kunne gøre. Samtidig er der mange ”myter” i omløb – om f.eks. flyvning, elbiler og plastik.
Dirch prøver i foredraget – så faktabaseret som muligt – at pege på, hvor det hjælper at gøre noget, og samtidig prøver han at pille lidt ved nogle af myterne.

Indholdet af foredraget
• Først helt kort om baggrunden for Verdensmålene, og en hurtig gennemgang af alle 17 mål og 169 delmål i overskriftsform. Tanken er ikke, at man bagefter kan huske alle delmålene – men mere at give en fornemmelse af, hvad det hele handler om – at det er meget ambitiøse mål de 193 lande har sat sig – og at det handler om langt mere end klima.
• Så ser Dirch på, hvilke mål vi i Danmark allerede er rigtig langt med – hvor vi har langt igen – og hvilke vi kan hjælpe andre med. Og en forklaring på drivhusgasser.
• Resten af foredraget bruges på de områder, hvor han mener vi i Danmark kan bidrage allermest til at nå målene – og det handler – i overskrifter – primært om: Energi – Transport – Fødevarer og Forbrug (især tøj). Undervejs underbygger Dirch – hvorfor netop de områder har størst effekt.

Han “nørder” ikke ret meget … ned i enkelte detaljer. Målet er at give et grundigt overblik, så man – på et oplyst grundlag – kan vælge sig nogle indsatsområder i sin egen hverdag.
De områder kan man så selv sætte sig lidt mere ind i.
Dirch fokuserer mest på privatpersoner … .. men de fleste fokusområder kan nemt overføres til fx. foreningen eller virksomheden.

Ændrer du en adfærd hjemme, får du effekten fra 2-3 personer.
Ændrer du samme adfærd i foreningen, får du effekten fra måske 100 personer.
Foredraget kan evt. afsluttes med et gruppearbejde – kortere eller længere – hvor der tages hul på en snak om, hvad man kan gøre netop i jeres sammenhæng .. skolen, forsamlingshuset, foreningen, virksomheden, kirken…

Gruppearbejdet kan slutte med, at resultaterne i stikord afleveres til en tovholder – eller vi kan samle op i fællesskab.

Foredraget varer ca. 2 timer samt en pause undervejs + evt. tid til spørgsmål og gruppearbejde bagefter.

Foredraget ledsages af en PowerPoint og der er det vigtigt, at salen kan mørklægges i passende grad.

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.