Et foredrag baseret på bogen med samme titel.
Hvordan er det at være politimand i Danmark? Som dreng oplevede Erik Hauervig stor respekt for politiet, og for mange var det et kald at blive politimand.
For Erik var det en barndomsdrøm, der blev opfyldt, da han blev ansat. Desværre er respekten for en politimand ikke den samme i dag.
Han har haft 42 spændende år i politiet med talrige spændende oplevelser, heraf flere på den mørke side af Retsplejeloven.
I hans historie vil han forsøge at give publikum et indblik i de mange forskellige og spændende sager, en politimand kan komme til at arbejde med. Erik har arbejdet med stort set alt lige fra færdselsloven til kvindehandel og drab.
Han har arbejdet undercover på Vesterbro.
Han har været kriminalpolitiets kontaktmand til Christiania.
Han har gennem ni år været kontaktmand til prostitutionsmiljøet.
Han har været livvagt for kongehuset og adskillige sikkerhedstruede personer.