Pludselig der en nat i marts vågner man med hovedsmerter så voldsomme at man tænker, nå, det var så nok det liv! Der kniber også med at bevæge sig, benene føles tunge som bly og det er som om den ene side ikke rigtig vil, som man selv vil. Konen, der også er vågnet (formentlig på grund af hans smertens udbrud) vil have tilkaldt en ambulance, men nej, det vil Michael slet ikke høre tale om. Det er sikkert bare den samme, om end kraftigere migræne, der også har vækket ham hver nat gennem de sidste 14 dage.
Men det var det ikke – det var en hjerneblødning, solidt placeret midt i hjernestammen. Ville den forskubbe sig bare få millimeter den ene vej ville det være slut, få millimeter den anden vej, ville i bedste fald betyde halvsidet lammelse, en lille drejning af blødningen, og det ville give andre fatale følger.
Hele forløbet, angsten, aggressionerne, depressionen, magtesløsheden, svigtet overfor familien, usikkerheden, uvisheden, de splittede tanker og alt det der ellers følger med, fortæller Michael om i dette foredrag, der dog mere end andet har fokus på hvordan han brugte musikken (specielt salmebogen) og hans tro, til at komme videre og ikke blive hængende fast i det tomrum, han følte han var havnet i.
Det er i mange uddannelser indenfor sundhedsvæsenet udbredt at mam skal have plads til at undre sig! – hmm… Michael undrer sig over at man ikke arbejder mere med musikalsk terapi og gør brug af hvad musikken kan føre med sig og bidrage med i den rekonvalescensperiode hvor væv og organer, som har lidt skade under en sygdom, skal genopbygges.
Det er et foredrag rettet mod både personer med kognitive problemer efter hjerneskade, pårørende, sundhedsfagligt personale og alle andre, der interesserer sig for hvordan musik, sang og tro kan påvirke os alle i positiv retning.
