– og det andet står stille
Målgruppe: Pårørendegrupper, sundheds- og patientforeninger, kvindenetværk, virksomheders trivselsarrangementer, biblioteker og aftenskoler
Varighed: 45-60 minutter + spørgsmål
Mens jeg har stået i rampelyset med Alene i vildmarken, foredrag og en hverdag, der buldrer derudaf, har min mand Peters liv stået stille. Han er midt i et kræftforløb, og jeg har samtidig overtaget ansvaret for vores forretning. To liv under samme tag, i vidt forskellige tempoer – og et konstant arbejde med at finde balancen midt imellem. I dette foredrag fortæller jeg ærligt om, hvad det gør ved én at leve i det spænd: at knokle videre, når det er svært, og finde styrke og mening i en tid, man ikke selv har valgt.
Deltagerne får med hjem:
Håb og konkrete erfaringer til andre, der selv står midt i en svær tid – som pårørende, som ansvarshaver, eller begge dele på samme tid. En påmindelse om, at man kan finde fremdrift, selv når livet ikke går i takt.