fbpx
morten-paustian-bifald

Foredragsholder

Foredrag: Når glæden og arbejdsglæden skal fremelskes!

Vi bliver dagligt bombarderet med en negativ, tenderende deprimerende nyhedsstrøm. Der er konstant eksistentielle, sociale og eller økonomiske udfordringer. Det er meget let at blive trukket med ind i et bevidsthedsmæssigt mørkekammer, der enten kan lede til stress, depression eller lignende. Glæden får trange kår, og det enkelte menneske mister livslysten og fortaber sig i ligegyldigheder.

Vi skal blive bedre til at tilrettelægge vores liv ud fra glædens betingelser, men det forudsætter en klar idé om hvordan glæden bliver aktiveret og hvordan vi skaber en ramme omkring denne. Morten har i årevis arbejdet på at udvikle en teori og praktiserer selv dette teoretiske sigte.

Glædens betingelser består groft sagt af fire komponenter:

  1. Oplevelsen af succes – dvs. graden af tilfredshed, tilslutning, det ‘at lykkes’ etc.
  2. Friheden til at være – dvs. oplevelsen af at vi kan være autentiske i vores fremtræden, oprigtige og ligeledes følge vores integritet uden at skulle tilpasse sig ydre omstændigheder eller en politisk korrekthed
  3. Betydningsfuldhed – dvs. oplevelsen af at beskæftige sig med noget, der er vigtigt og rummer en værdi for en selv og andre
  4. Samhørighed – dvs. at man indgår i fællesskaber, hvor man kan mærke en særlig tilknytning og umiddelbar forbindelse til andre

Glæden findes hos os alle. Det handler blot om at prioritere den og samtidig bevidstgøre sig ens egen vej dertil. Tesen er, at når vi oplever alle disse områder opfyldt i vores tilværelse, så er der en grundlæggende glæde til stede.

Mortens foredrag er en poetisk sammenfatning af glæden og en praktisk forløsning for alle, der ønsker at lade sig opfylde af glæden.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.