fbpx
trine-eger-nielsen-bifald

Foredragsholder

Foredrag: New Zealand & Irland

En skøn og livsbekræftende fortælling om at få drømme og virkelighed til at passe sammen.

Trine har bevidst valgt, at drømme, glæde og begejstring skal have lov at fylde i livet.

Gennem denne dedikation, smitter hun publikum og Trines foredrag er fulde af kærlighed og god energi hvilket gør det til en inspirerende og tankevækkende oplevelse.

I vinteren 2018 og 2019 rejste Trine rundt på New Zealand hvor hun købte en masse fantastisk uld/garn, designede, strikkede, skrev og strikkede igen. Det hele er samlet i en bog med opskrifter og gode historier:

‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’

Bogen udgav Trine i september 2019 og den kan købes på Saxo.com.

I foråret 2022 rejste hun på samme måde i Irland, hvor hun i 6 uger fordybede sig i sin strikkeverden.

Nu arbejder Trine på bog no 2; ‘Jorden rundt med mine strikkepinde, Irland’ og håber på at kunne udgive denne slut 2023.

Til Trines foredrag kan du høre om begge rejser, om at tage store beslutninger, om at følge sine drømme og om at rejse alene og at finde vej, både på rejsen og i livet.

Trines rejse er beviset på at det virker: det kan lykkes at leve sine drømme!

Understøttet af en masse skønne fotos, fra både New Zealand og Irland, vil Trine også fortælle om alle sine fantastiske oplevelser og erfaringer med uld, strik, mennesker og natur som hun fik undervejs.

Sidst men ikke mindst, kan publikum se og røre ved alt det lækre strik og skønne garn som Trine har med fra sine rejser.

Trine har strikket og designet siden hun var barn og har en uddannelse som håndarbejdslærer fra Håndarbejdets Fremme Seminarium. Derudover er hun relationscoach og har gennem undervisning på mange niveauer, formået at skabe en særlig symbiose mellem begge uddannelser til modtagerens bedste.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.