Vinteren var kommet til Dovrefjeld.
Med den tunge pulk på slæb måtte Morten i rimtågen virkelig anstrenge sig for ikke at miste orienteringen og ikke mindst fodfæstet på den lange vej mod Snøhetta. Pludselig blev Mortens tanker afbrudt ved synet af en mægtig og mørk silhuet, der stod i kontrast stående skarpt midt i alt det hvide. Morten havde håbet og bedt om sne, storm, iståge og moskusokser … Og han fik det hele!
Den nordiske natur og stilheden, man finder her, er et åndehul fra enhvers hverdag fyldt med mails, deadlines og en overflod af indtryk. Her genfinder man roen og tiden til at fordybe sig i detaljerne! Man føler sig meget nemt draget af vinteren og enkeltheden i naturen, når først frosten lægger et låg på søen og åen kapsles ind, og når sneen skjuler fjeldet og skovens mangfoldighed under et tykt hvidt tæppe!
