fbpx
erik-hauervig-bifald

Foredragsholder

Foredrag: Panseren & Samfundets Mørke Side

Erik Hauervig fortæller – med anvendelse af PowerPoint – om mange spændende oplevelser gennem de 42 år, han var ansat ved Københavns Politi.

Om prostitutionens mørke side fra de rå og voldsomme ”glade” 70-dage på Vesterbro i København fortæller den tidligere kriminalassistent og medforfatter af den populære bog, Panseren & Tøsen (Skriveforlaget), hvordan de nok så berømte cigaretsmugleres epoke var ved deres afslutning og blev overtaget af driftige folk, der lugtede penge i porno- og prostitutionsindustrien.

Pressefotograf Søren Weis er en stor tak skyldig fordi han har stillet sig til rådighed med at genskabe noget af det gamle Vesterbro med pressefotos.

Erik startede på Politiskolen på Artillerivej på Amager den 1. april 1971. Det var den gang, hvor alle politifolk fik udleveret en sort herrecykel som tjenestecykel. Det aftvang respekt hos nogle borgere, for kun politifolk cyklede rundt på en sort Ketner cykel.

Starten på Politiskolen var nærmest kaotisk, for skolen havde simpelt hen ikke plads nok til alle. Derfor måtte de tage til takke med flere lejligheder Under Elmene. De blev indrettet som klasseværelser. Til gengæld havde de nogle af de helt garvede lærere, som gennem en lang karriere havde oplevet mange ting.  Det var noget de kunne bruge senere.

Hovedsageligt var Erik tjenestegørende på station 4 på Hørhusvej på Amager, Narkotikaafdelingen på Politigården, Afdeling E – Sikkerhed og til slut Station City på Vesterbro.

De 42 år i Københavns Politi blev en lang rejse, gode som dårlige, hvor man af og til har bevæget sig på den skarpe klinge af retsplejeloven, men han vil ikke have undværet en eneste af dem. Så skulle det dog lige være den sag, hvor det hele løb over og Erik fik stillet diagnose PTSD.

Erik kan i flæng nævne Christiania, hvor jeg på station 4 var kriminalpolitiets kontaktmand, Brandsager, sager med narkotika, Undercover på Vesterbro, flere grimme drabssager, hvor han var mellem de første på gerningsstedet, kendskab til andre uopklarede drabssager, sikkerhedstjeneste som livvagt for kongehuset og statsoverhoveder. Endelig 10 år som kontaktmand til Reden og prostitutionsmiljøet og kvindernes forfærdelige liv.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.