anja-enggren-bifald

Læs mere om foredragsholder

Så lev da livet for pokker!

Et inspirerende foredrag om at leve livet – hver dag!

“Har du lyst til at sætte livet lidt på spidsen? Vil du høre en fortælling, der rammer dig i maven, men som, vigtigst af alt, minder dig om, hvor vigtigt det er at leve livet – hver dag?

Vil du høre, hvordan selv de største sorger og livsændrende omstændigheder kan bæres, så de ikke står i vejen for livet? Og vil du inspireres til, hvordan værdier, der pludselig står mejslet i sten, når livet udfordres og trues, kan guide dig til at leve et meningsfuldt liv, privat som arbejdsmæssigt, så er dette foredrag noget for dig”.

Når vi mister en nær og kær i livet, er dette et tab og en sorg, vi skal lære at leve med. Men hvordan gør man det, når savnet føles altoverskyggende, og hverdagen uoverskuelig at stå op til? Mange af os ved ikke ret meget om sorg, før vi selv famler os frem for at finde fodfæste i et for altid ændret liv.

Sådan var det for Anja Enggren, der  mistede sin mand, og sin 5-årige datters far, i en alder af bare 34 år. Hvordan vender man tilbage til livet med det udgangspunkt?

Anja når at udgive bogen ”Bliver jeg glad igen”, før hun præcis 10 år efter hendes mands dødsfald selv får konstateret modermærkekræft. Forestil dig, at du skal fortælle din teenagedatter, at du har fået samme kræftdiagnose, som hendes far døde af.

Trods bump på vejen lever Anja i dag præcis det liv, hun ønsker at leve. Hun valgte at fokusere på at få det bedste ud af livet, når hun nu ikke kunne ændre på de omstændigheder, livet bød hende. Særligt Anjas personlige værdier guidede hende i den for hende rigtige retning, selvom vejen var lang og bestemt ikke snorlige.

I foredraget vil Anja dels tage udgangspunkt i egne erfaringer og dels i sin viden som sorgrådgiver for efterladte. Der er ingen lette løsninger, men i sin mission på at leve livet, hver dag, vil Anja dele sine perspektiver på, hvordan man kan gøre sit for at blive glad igen.

For er der én vigtig ting, som Anja har lært af sin egen historie, er det, at livet er meningsfuldt og skal leves hver dag. Få Anjas kærlige perspektiver på, hvordan man kan fremme chancerne for at finde tilbage til livsglæden, hvordan man lærer at leve med sorg og savn, og hvordan man kan bruge sorgen som springbræt til et meningsfuldt liv.

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.