Sammen tager vi en rejse ud i fremtiden, nemlig til 2035, hvor vi undersøger, hvordan din kommende hverdag vil se ud.
Hvordan vil udbuddet af fødevarer være og hvordan købes de? Hvordan ser jobbet ud om 15 år? Hvilken type bolig og lokalsamfund bor du i? Hvordan bliver du transporteret rundt i din by eller i resten af verdenen?
Jeg går helt tæt på hverdagen og prøver at tegne et tydeligt billede af, hvordan den kunne tage sig ud, fra du vågner om morgenen til du går i seng om aftenen.
Vi snakker også om, hvor realistisk de forskellige scenarier vil være, og om hvad der kræves for at forudsigelserne vil gå i opfyldelse.
Jeg giver dig også nogle hints og værktøjer til, hvordan du selv kan begynde at se ind i fremtiden og holde øje med de signaler, som giver en indikation af, hvordan din fremtid måske bliver. Det er ikke hokus-pokus, men baseret på aflæsning af nutiden, nysgerrighed omkring udviklingen og realistiske bud.
Foredraget er baseret på min bog ’Her er dit liv – 2035’, hvor jeg netop tager dig med en tur ud i fremtiden og stiller skarpt på din kommende hverdag.