I første del af foredraget sammenkædes en række historiske begivenheder, der peger på, at Tempelridderordenens stiftelse i Jerusalem i 1119 blev grundigt forberedt allerede fra år 1070, og at formålet var at fremskaffe skatte og dokumenter, der var gemt i hemmelige, underjordiske skatkamre i Jerusalem forud for Jerusalems erobring af Nebukadnezar i 586 f.Kr. Disse skatkamre havde nogle adelsmænd i de burgundiske adelsfamilier i 1000-tallet fået kendskab til.
Det snævre bånd mellem Cistercienserordenen og Tempelridderne og begge ordeners tætte forhold til adelsfamilierne i Burgund påvises. Familiernes store og godt forberedte plan om at fremskaffe skattene og dukumenterne og bringe dem til Europa påvises, herunder hvordan Paven Urban II’ ide om korstog i virkeligheden var en del af denne plan.
Der vises billeder af de fantastiske underjordiske tunneler i Jerusalem, som de første ni tempelriddere brugte hele ni år på at udforske, før den del af opgaven var løst og skattene var bragt frem i lyset.
I anden del beskrives tempelriddernes fængsling og tilhørende forhør med tortur, og der fremlægges de historiske facts, der med al tydelighed viser, at det ikke kun er den franske konge, Filip den Smukke, der er ansvarlig for, at Tempelridder Ordenen blev opløst, sådan som den katolske kirke i dag hævder. Det påvises, at det først og fremmest er paven Clement V, der er ansvarlig. Han udnytter, at han er ufejlbarlig, når han taler ”ex cathedra” og fremsender sin bulle: Vox in Excelso – det betyder ”Den Højeste Stemme” – hvormed han egenhændigt opløser ordenen og som et ”evigt gældende dekret” forbyder enhver at praktisere Tempelriddernes ritualer.
Det sandsynliggøres, at hans motiv skyldes, at han fik kendskab til Tempelriddernes hemmelige plan om at forene de tre religioner, Jødedom, Kristendom og Islam i en ny, fælles religion, baseret på indholdet i de oprindelige skriftruller fra Templet i Jerusalem – de dokumenter, Ordenen havde hentet frem fra skatkamrene.
Legenden om Tempelriddernes raffinerede hævn over Fillip den Smukke og Clement V fremlægges og vurderes – og det sandsynliggøres, hvordan Tempelriddernes hemmelige plan også efter Ordenens opløsning har haft og stadig har betydning for udviklingen i den vestlige verden.
