Uden for mit vindue kaster oliventræerne et blåt lys over græsset, månen er fuld, cikaderne synger så kraftigt, at de forekommer inde i min lejlighed.
”Merluzzo, del pesce che ha cambiato il mondo” – ”Ah si?” svarede han. Smagen eksploderede i mine sanser. Dernæst fik vi tartufo ost, salsiccia med rosmarin plukket fra hans lille køkkenhave. Til dessert fik vi ricotta med appelsin marmelade drysset med kaffe. ”Italiani hanno uno festa ogni giorno.” Ja, Italienerne gør en fest ud af livet. Jeg føler mig forført dagligt i Italien. Nietzsche mente, at der særligt her er en bedre frekvens. Han har ret. Der er mere af det hele og lidt til. Karen Blixen beskrev Kenya, at luften var anderledes, farverne stærkere, instinkterne vildere og det føles, som om man er lige nøjagtig der, hvor det er meningen man skal være. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var mere lykkelig.
“Every woman has a Karen Blixen dream” sagde han og tog min hånd. Karen Blixen havde en stærk skæbnetro, at menneskets skæbne var ukendt af dem selv, og livets opgave er at skabe overensstemmelse mellem ens skæbne og livet.
Før svømmede jeg i havet uden håb, levede uden for historien som en moderne millenial. Men jeg er et meningsdrevet dyr. Som Blixen søger jeg essens, mit mindre i det store. Hvad er en drøm? Glimt af ens essens eller tilfældig fantasi. Jeg tror, at det er dybtliggende instinkt, som beretter om en skæbne, som kun er din.
Jeg var ikke lykkelig i Danmark. Der er væsentlig forskel på et trygt menneske og et lykkeligt menneske.
En dag besluttede jeg mig for, at jeg ville leve min drøm i stedet for at drømme mit liv. Jeg er ikke blevet en anden. Jeg er blevet mere mig selv. For hver dag er det som om, at jeg får løftet et slør, skræller mig selv ind til kernen af, hvad jeg virkelig er.
Karen Blixen drømmen er ikke kun Afrika. Den er også Afrika, nye horisonter, skønhed, kærlighed og eventyr. Men i langt højere grad handler Karen Blixen drømmen om at være modig, at være tro mod sig selv, at erkende sig selv og sin inderste essens.
