En rejse ind i sundhed og bæredygtighed
I årevis er vi blevet advaret mod at spise kød (især det røde). Men i virkeligheden er det omvendt: Det er køerne, der passer på vores klima, miljø og helbred, mens planteproduktionen i stor stil belaster de samme tre områder.
Hvis vi skal genopbygge nedslidt natur og skaffe mad til alle, kommer vi ikke uden om flere køer i landskabet. Fritgående køer lever stort set af regnvand og græs, de opbygger økosystemer, fremmer blomster og insekterne, og så binder de luftens CO2 i jorden. Fritgående køer har med andre ord et negativt CO2-aftryk og behøver altså ikke udgøre den klimatrussel, de beskyldes for.
Ernæringsmæssigt kan ingen grøntsag eller frugt måle sig med kød – faktisk findes en lang række vigtige næringsstoffer kun i animalsk føde. Og modsat, hvad myten fortæller, er der er stadig intet klinisk studie, der påviser, at kød skulle være usundt, hverken på lang eller kort sigt.
Til gengæld kan de grønne udgøre et problem: Planternes egen forsvars-kemi (de såkaldte fytoaleksiner) give os alt fra fordøjelsesbesvær til hormonforstyrrelser, insulinresistens og autoimmunitet. Vores fordøjelse er nemlig ikke gearet til planter. i 2.5 mill. år har mennesket levet af kød, seafood og honning, mens planter – primært frugt, bær og nødder – har udgjort nogle få procent.
Store økonomiske interesser kæmper i denne tid for at udfase traditionel kødproduktion. Sammenlignet med den enorme profit, der ligger i industriforarbejdet korn-, sukker- og frøolieprodukter er der nemlig ikke meget at tjene på en ko, der blot skal slagtes og skæres ud. I dag, hvor myter er blevet erstattet kliniske studer, ved vi, at både verden og vi mennesker har brug for køer for at overleve. Så der er ikke for meget at sige, at verden dør uden køer.
Martin fik konstateret diabetes 1 i 2017. Herfra begyndte en rejse ind i nyeste forskning omkring kost og livsstil. Foredraget kombineres med sundhedsråd, demonstrationer og øvelser.
