magnus-maimonide-bifald

Læs mere om foredragsholder

Vind over vanerne

– Seks enkle trin til at slippe af med dårlige vaner og få et bedre liv

Er du godt og grundigt træt af en dårlig vane?

Måske arbejder du for meget?

Eller spiser for meget sukker, bekymrer dig for meget eller bruger for meget tid på sociale medier, tv eller computerspil?

Det er menneskeligt at have dårlige vaner.
Men dårlige vaner smadrer ofte mere, end du måske ved af.

Hvad betyder det, at du bliver ved med at gå for sent i seng og skælde ud på dine børn og din partner?
Ikke det store, tænker du måske.

Alligevel kan dårlige vaner have heftige konsekvenser på lang sigt.
De kan føre til problemer for f.eks. din krop, din sundhed, dit parforhold, dine børn og dit job.

“Hov, hov, min dårlige vane er altså ikke helt så alvorlig,” kan du tænke.
Og nej. Det er ikke sikkert, at det ender galt.
Men det nytter ikke noget at lukke øjnene for, at dårlige vaner har konsekvenser.

I dine hænder

Heldigvis kan du selv gøre noget ved de dårlige vaner.

Nyere hjerneforskning peger nemlig på, at du har en plastisk hjerne.
Det vil sige, at du kan omstrukturere din hjerne og selv skabe nye stærke neuroforbindelser.

Og nyere adfærdsforskning peger på, at du skal starte i det små, få en succesoplevelse og lade det brede sig derfra.

Du har altså gode mulighed for at aflægge din dårlige vane.

Men hvordan?

Foredraget, der bygger på bogen ‘Vind over vanerne – Seks enkle trin til at slippe af med dårlige vaner og få et bedre liv’ (Muusmann Forlag november 2022), fører publikum gennem en forståelse af deres dårlige vane og giver dem seks enkle trin til at slippe deres dårlige vane.

Som noget helt nyt fungerer metoden, som en schweizerkniv, der har potentiale til at få bugt med alle slags dårlige vaner.

Det kan være alt lige fra rygning, for meget sukker, kaffe eller alkohol, til at arbejde for meget, gå for sent i seng, bekymre sig for meget eller skælde for meget ud på ungerne.

Foredraget hjælper publikum med en meget bred vifte af dårlige vaner lige fra afhængigheder og fysisk dårlige vaner til mellemmenneskelige og psykiske dårlige vaner.

Den brede vifte af dårlige vaner kunne være:

Stimuli og afhængighed

  • Sukker/slik/sodavand, fastfood, discountmad
  • Sociale medier/Tv/Gaming
  • Rygning og nikotinprodukter
  • Misbrug af diverse alkohol m.m. (lettere grad)
  • Shoppe for meget

Fysiske dårlige vaner

  • For lidt motion
  • Bide negle, pille næse
  • Gå for sent i seng
  • Drikke for lidt vand
  • Dårlig vane i en sportsgren

Dårlige vaner i forhold til relationer til andre mennesker

  • Skælde ud på børn, partner eller andre
  • Kritisere, nedgøre, bagtale, mobbe
  • Forlade relationer (ikke kunne holde fast)
  • Gå tilbage til en fuser (parforhold, venner, job)
  • Tage overansvar (f.eks. på opgaver eller andres følelser)

Psykiske dårlige vaner

  • Bekymringer/grublerier
  • Stresse (unødigt)
  • Udsætte ting
  • Undgåelse situationer eller personer
  • Gemme dig
  • Lavt selvværd
  • Overplanlægning
  • Overtænkning
  • Selvsabotage.

Foredraget, bogen og dens metode inspirerer publikum til dels at forstå årsagen til deres dårlige vane dels til at erstatte deres dårlige vane med f.eks. nye fysiske handlinger og at sætte sig delmål på vejen mod at blive fri.
Spørgsmål og øvelser opfordrer publikum til at handle aktivt på det, de hører, så de kan slippe deres dårlige vane.

Publikum skal nemlig aktiveres på en ny måde for at slippe deres dårlige vane.

Tager du fat om bare én dårlig vane, vil det påvirke andre områder af dit liv positivt. Se det som ringe i vandet,
der bevæger sig længere ud end først antaget. Hvem ved, om du ligefrem også inspirerer andre? Partner, børn, venner?” – Magnus Maimonide

 

Og hvis der sidder nogen blandt publikum, der føler at de har en rygrad som en regnorm eller er fortvivlede over at være faldet i igen og igen tidligere, så favner og rummer foredraget også dem.

Foredraget tager nemlig hele gruppen og hver enkelt deltager i salen “i hånden” og hjælper dem skridt for skridt med at komme tættere på at kunne slippe deres dårlige vane.

Publikum kan efter foredraget arbejde videre med deres udfordringer via bogen og dens metode.

Foredraget er gennemgående inkluderende og publikums-aktiverende.
Foredraget kan tilpasses i tid og emnefokus alt efter målgruppen.

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.