fbpx
icon_fp
Forespørg
ann-e-knudsen-bifald

Afvikler online foredrag

Del på:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Ann E. Knudsen

Forfatter, cand. mag og foredragsholder om hjernen, stimuli og diagnoser.

  • Om Ann E. Knudsen
  • Foredrag
  • Anmeldelser

Ann E. Knudsen er uddannet cand. mag. og er lektor i dansk og psykologi.

Allerede mens hun læste psykologi på universitetet, var neuropsykologi og hjerneforskning min hovedinteresse. Viden om hjernens udvikling og funktion har stort set været mit arbejdsfelt lige siden.

Hjerneåret i 1997 bidrog til sit valg om at hellige mig hjernens mysterier. Både gennem studier, praksiserfaringer, forskning og formidling.

Anne E. Knudsen har i en årrække fungeret som konsulent på skoler. Her hjælper hun f.eks. lærere med at afklare, om udsatte børn har neurologiske problemer eller almindelige opvækstrelaterede adfærdsproblemer.

Foredragsholder om – hjernens funktion og påvirkninger af denne

Hjernens funktion er afgørende for, hvordan livet udfolder sig. Og viden om hjernens plasticitet og hvordan den kan påvirkes er essentiel. Både når det handler om børn og unge med vanskeligheder, og også når det drejer sig om, hvordan alle andre kan udvikle sig bedst muligt.

Kort sagt er alt, der ligger i krydsfeltet mellem hjerne, udvikling og læring utroligt spændende, og Ann har været så heldig at få lov til at arbejde i praksis med genoptræning af børn og unge efter hjerneskader – først via Røde Kors og siden som konsulent.

Hun har blandt andet været involveret i en tænketank, som udarbejdede visioner for børne- og ungeområdet (0-18 år) i Århus Kommune.

Ann skriver bøger, holder foredrag, deltager i skiftende forskningsprojekter og har også medvirket i en lang række interviews i aviser, tidsskrifter, radio og tv. Hun har bl.a. medvirket i tv-udsendelserne “Den lille forskel” og “Test nationen”.

På DR1 sendes et dagsaktuelt program, hvor hun – sammen med andre – bliver bedt om at tage stilling til forskellige dagsaktuelle nyheder. Netværket på P1 er titlen på programserien.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Ann E. Knudsen er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Ann E. Knudsen ring til - tlf. 7026 0100

Pæne piger, dumme drenge

Om hjerne og hjerte hos de 0 – 10 årige Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerne til? I institutioner og skoler glemmer man, at der er stor forskel mellem drenge- og pigehjerner. Huskede man det, ville tingene se helt anderledes ud. Et foredrag om hjernens udvikling og modning. Hvad kan vi forvente af børn – hvornår? Hvor tidligt er der forskel på hvordan piger og drenge leger og lærer? Hvornår kan de huske og hvordan udvikles intelligens. Og hvad kan vi som forældre og professionelt voksne gøre for at give en hånd med, så både piger og drenge får det optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale? Det er vigtigt at have øje for børns individuelle forskelle og kompetencer. Det handler ikke kun om de synlige ydre kønsforskelle – men også om hjerneudvikling og modning hos piger og drenge.. [siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

Den lille forskel på mænd og kvinder

– i forhold til stress, motivation og restitution Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling. Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde? Tag hjernen med på arbejde! Bliv provokeret af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, en af Danmarks førende kapaciteter indenfor forskellen på mænds og kvinders hjerner. Kvinder er fra naturens side bedre til at restituere end mænd er. Det er heldigt, for de skal også holde til meget mere i hverdagen end mænd skal. Hør om andre tankevækkende forskelle på mænds og kvinders hjerner, der bl.a. forklarer hvorfor vi reagerer forskelligt på krise og modgang. Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling. Hvad skal man tage hensyn til, når man skal motivere en mand? Få indblik i, hvad der sker i hjernen, hvis vi ikke har tid til at restituere. Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?

Få nøglen og bryd koden

– skab bedre kommunikation med det modsatte køn Når mænd – lige før gæsterne kommer – begynder at rydde op i kælderen eller klippe hæk er der en grund. Den vejer et par kilo og sidder mellem ørerne. Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er mellem mænd og kvinder. Hør et bud på, hvordan frontallapperne spiller sammen med hormoner og gener. Det er en drilsk affære, der kan drive både kvinder og mænd til vanvid. På mødet føler hun, at de taler forbi hinanden. Han synes, de har et godt samarbejde. Tro det eller ej, men der er en hjernemæssig forklaring på, hvorfor mænd og kvinder tænker og reagerer forskelligt i de samme situationer. Få en forklaring på hvorfor mænd og kvinder opfatter samme budskab og en given situation på hver deres måde – fra nu af har du mulighed for at forstå det andet køn bedre. Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet, at vi tænker, opfatter og agerer forskelligt? Kvinder multitasker og mænd er specialister – bliv bevidst om, hvordan vi med fordel kan supplere hinanden. Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus – kliché eller fakta?

Seje drenge og superseje piger

Om hjerne og hjerte hos de 10 – 18 årige Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af? Hvorfor får drengene i gymnasiet næsten en hel karakter højere til eksamen end pigerne? I folkeskolen og uddannelsessystemet bliver der lavet en benhård sortering af børnene. Det viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet fra 2005. Billedet er klart. Drengene ender groft sagt i en af de to kasser: duer / duer ikke. Pigerne ender i den “pæne ende” af det gennemsnitlige. Men ser man på børnenes hjerner, er der ingen grund til at det ender på den måde. Det kunne være helt anderledes! Derfor er hjerneforskningens viden om hjerneudvikling og læring hos store børn blevet endnu mere aktuel. Hvorfor taber vi så mange drenge ud af uddannelsessystemet? Hvorfor vil pigerne – uafhængig af deres IQ og gode eksamensresultater – alle sammen være “noget med dyr eller børn”? Kan tendenserne påvirkes? Hvorfor er der “lukket på grund af ombygning”, når vores børn bliver teenagere? [siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

Fremtidens folkeskole

Med folkeskolereformen lægges der op til en længere skoledag med mere fokus på motorik, musik og praksis. Fremmedsprog skal igangsættes tidligere og der skal etableres et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger – alt sammen til børnenes bedste. Hvordan gør vi så det i praksis? Og hvorfor kan det være en god ide? Hvad fortæller den nyeste hjerneforskning om børns potentiale for læring – kan intelligens og hukommelse stimuleres og hvornår kan det betale sig at ”råbe” hvad? Hvad er den hjernemæssige begrundelse for mere musik og motorik – er der evidens? Hvad kan lærere og pædagoger bruge hinanden til eller supplere hinanden med som fremmer læringssituationer? Hvad skal der kræves af forældre for at få ”Fremtidens folkeskole” til at fungere? Og endelig – hvornår er der hul igennem til børn – piger og drenge?

Hjerne, leg og dannelse

Vi har fået en ny formålsparagraf dagtilbudsloven som skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og hvor legen er grundlæggende. Dannelsesbegrebet og legens betydning er nye toner på 0-6 års området. Men skal børn så kun lege noget bestemt for at blive gode til sprog eller matematik, eller har legen betydning i sig selv? Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling. Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress? Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis? Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelses praksis med børn dem til at blive velfungerende, glade, motiverede og lærelystne?

Diagnose eller opdragelse?

Det er nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? Idag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Eller er et præmatur barn hypersensibelt og ukoncentreret fordi dets forældre har taget særlige hensyn fra fødslen, fordi angsten for at miste har været overvældende eller er der tale om et umodent centralnervesystem og forsinket myelindannelse? Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Det er ikke let, og generelt er det at kunne skelne mellem børn som har opvækstrelaterede problemer og børn som har hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj , ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Alle hjerner kan påvirkes, men ikke alle hjerner er organiseret på samme måde. Det betyder i praksis, at den samme type pædagogik opfattes forskelligt af forskellige børn.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Ann E. Knudsen er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Ann E. Knudsen ring til - tlf. 7026 0100

Ingen anmeldelser på foredragsholderen...
...men de kommer!

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Bliv inspireret af os

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.

Got it!