Et kærligt, humoristisk og livsbekræftende opråb til alle slags kvinder om at elske og fejre os selv noget mere.
Et livsbekræftende og humoristisk foredrag om selvværd med Audrey Castañeda.
Om at give pokker i forventningerne, tage magten tilbage og vise omverdenen lige nøjagtig hvor skønne og vidunderlige vi i virkeligheden altid er, uanset alder eller vægt.
I Kvinder og kærlighed fortæller Audrey om arbejdet med at skrive og medvirke i serien Piger på krisestien og giver en kærlig opsang til de danske kvinder om at slappe af og give sig selv lidt kærlighed.
”De fleste kvinder arbejder det meste af livet på at blive så perfekte som muligt i omverdenens øjne”, siger Audrey. ”Vi knokler helt sindssygt for at være smukke nok, slanke nok, dygtige, sjove, sexede, succesrige nok. Og når det hele lykkes, i det der perfekte kvarter, så er vi helt, som omverdenen siger, vi skal være. Men hvad med resten af tiden? Skal vi bruge hele livet på at jagte dette ene øjebliks perfektion?