Benjamin Svejgaard

Menneskehjernen har udviklet sig fra en flad klat nervevæv til en forunderlig biologisk computer på 700 millioner år. Det har den gjort med to formål: At holde os i live og sørge for at vi formerer os. Alt andet en menneskehjerne finder på at gøre, gør den fordi den tror at det kan hjælpe os med netop de to ting.

Når vi har svært ved at løsrive os fra computere og mobiltelefoner, eller kommer til at stoppe os med desserter og alkohol mens vi flader ud foran TVet, så skyldes det faktisk at hjernen tror det er den bedste strategi for at overleve!

Foredraget forklarer hvorfor vi træffer så mange dårlige beslutninger selvom vi burde vide bedre – og giver lytterne værktøjer til at få lidt bedre hjernevaner.

Verden over arbejder forskere på at sammensmelte menneskehjernen med computerchips på måder, der tidligere kun fandtes i science fiction. Hjernechips der kan læse brugerens tanker hjælper allerede patienter med sygdomme som ALS og rygmarvsskade, og udlandet kæmper store neurotech-firmaer om at komme først på markedet med en chip som kan sælges til almindelige forbrugere.

Mens nogle ser hjerneteknologien som en vej mod en ny æra af menneskelige evner, frygter andre, at vækker teknologien bekymring og etiske spørgsmål hos andre.

Bliver det en dag almindeligt at få en chip i hjernen, og hvad vil den kunne bruges til?  Hvordan sikrer vi vores hjernerettigheder i fremtiden? Og vil teknologien virkelig kunne forene menneskehjernen med kunstig intelligens?

Foredraget opdaterer lytterne på hjerneteknologiens skræmmende, vilde verden – som slet ikke er så langt væk som vi tror.

De fleste mennesker mener at de selv er bevidste, og bevidstheden er tidligere blevet hyldet som det, der adskiller mennesker fra dyr. De seneste år er en ny type intelligens dukket op på jorden. AI opfører sig til stadighed mere menneskeligt og kan skabe kunst og udtrykke holdninger. Men vi ved stadig ikke om AI er – eller kan blive – bevidst. Allerede i dag kan man købe chatbots der imiterer ens afdøde familiemedlemmer, og mennesker udvikler nære relationer til kunstige intelligenser som foregiver at have følelser og drømme.

Men hvad er i grunden bevidstheden? Hvor i hjernen finder vi den? Og kan vi virkelig tage for givet at vi er de eneste bevidste væsener?

Menneskets frontallapper – den forreste del af hjernen – huser moral, personlighed og overblik og er dyrerigets største af deres slags. Ved deres hjælp er vi blevet det eneste dyr som kan forudsige konsekvenserne af sine egne handlinger. Alligevel træffer vi dårlige beslutninger om alt fra madvaner til skærmforbrug til brug af fossile brændstoffer. Er vi overhovedet det klogeste dyr når det kommer til stykket?

Som indehavere af dyrerigets mest effektive hjerner bør vi overveje hvilke forpligtelser vi har overfor hinanden, overfor planeten og overfor os selv. Hvilke hjernedyder skal vi dyrke i det 21. århundrede, og hvilke hjernetrusler skal vi være opmærksomme på?

Foredraget stiller skarpt på hjernens muligheder, og giver lytterne konkrete og brugbare værktøjer til at få lidt mere velkørende frontallapper.