Oplev en foredragsholder der kan skubbe til jeres rammer (også når hun er i stiv modvind).
Birgitte Baadegaard (1967) er uddannet cand.merc. og havde i den første del af sit arbejdsliv et traditionelt karriereforløb. Fra marketingassistent til projektchef til marketingchef. Så satte et par syge børn en stopper for det lineære forløb.
I årene siden da har hun arbejdet som selvstændig karrierecoach for kvinder. Birgitte har skrevet flere bøger om kvinder (og mænd) i liv og ledelse. Hun holder løbende foredrag og workshops for kvinder i ledelse – kvinder i arbejde – kvinder i personlig vækst.
En solo rejse til Peru i 2016 ændrede hendes forhold til sig selv og verden fuldkommen. Turen gav indsigter, hun siden har indarbejdet i alt, hvad hun laver – bl.a. en kvindecirkel og sin seneste bog ManiFEST for kvinder. Som udkom i foråret 2019 og er en hyldest til alt det glemte og fortrængte, som kvinder står for. – Og som verden har så meget brug for i dag.
Birgitte Baadegaard er aktiv debattør og går op i kvinders stilling i verden og samfundet. Ligesom hun har startet FB-gruppen og hashtagget #fromGreedtoNeed. Med målet at skabe opmærksomhed om, at vi kan leve vores liv og drive kloden på en anden måde end den, vi gør nu.
Hun tror på, at ligeværd mellem mænd og kvinder først opnås den dag. Deres uundværlige og nødvendige forskelle anerkendes og bruges – bl.a. maskuline og feminine styrker. I øjeblikket er hun i gang med Jung-uddannelsen på Jung Instituttet. Desuden er hun certificeret NLP Master, Executive Coach og Kvindelig Meningsdanner.