Bjørn Mazur Andersen

Vi kender vores børn og unge – eller gør vi?

Som forældre gør man sig mange bekymringer, der ikke bliver mindre efterhånden, som barndommen bliver til ungdom.

Sokrates skrev 400 år før vores tidsregning – for 2500 år siden!

Vores ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.

Der er åbenbart forældre, der har klaret det før os – også uden at gå til i angst for stoffer og kriminalitet. Men det kræver, at vi arbejder med vores forståelse af relationerne til vores børn og unge. Bjørn giver et bud på få, men vigtige, emner i den sammenhæng:

• Far er kammerat og mor er veninde. Så hvornår møder den unge sine forældre???
• Hvordan går det i dagens Danmark med at være en autoritet uden at være autoritær?
• Barnets indre flod skal flyde af sig selv – hvordan støtter vi processen?
• Hvordan skaber vi robuste unge med eget fundament og ikke modgangssvage curlingskvat?
• Hvordan kan vi vise vores børn, at vi elsker dem – og hvilket sprog skal vi bruge?

Børn og især unge lever 2 liv!

Det forældrene kender. Og så det andet.
Det på nettet og sociale medier, og det ude sammen med vennerne.
Er det bekymrende? Hvordan forholder vi os til det?

Alle forældre oplever usikkerhed i opdragelsen af deres børn – I sit arbejde hører Bjørn Mazur Andersen ofte forældre udtrykke bekymring for, at deres børn mistrives og bliver afhængige af stoffer og måske endda kriminelle.

Fakta er, at det er de færreste unge mennesker, der bliver stofafhængige og kriminelle. Så er der grund til leve i angst med den bekymring ?