Camilla Kornerup

Foredraget tager pulsen på dagens Indien. Camilla fortæller om hvordan den fulde fart frem ikke kun bringer vækst og muligheder, men også enorme udfordringer for mennesker og miljø. En hastigt voksende middelklasse forbruger mere dag for dag. Overalt til lands og havs flyder enorme mængder plastikaffald og forurener. På landet er infrastrukturen elendig mange steder, og Indiens aller fattigste har svært ved følge med udviklingen, og lades tilbage.

Intet større land i verden udvikler sig i samme hastige tempo som Indien hvor premierminister Narendra Modi netop har genvundet sin titel, og får 5 år mere ved magten. Befolkningstallet på 1,3 millarder vokser eksplosivt, og økonomien følger trop. Indien er en af verdens førende producenter af moderne teknologi og fødevarer, og væksten foregår fortrinsvis i byerne, hvor forskellen på landets top og bund ses tydeligst. Stenrige forretningsfolk i gigantiske paladser som taget ud af Tusind og En Nats Eventyr lever side om side med håbløst fattige daglejere under vejrbidte presenninger i overbefolkede slumkvarterer.

Foredraget kommer rundt i Indiens storbyer, landsbyer og smukke natur til stemningsfulde billeder. Camilla fortæller om landets mange spændende tiltag og samfundsmæssige udfordringer, set i lyset af landets politiske mål; at være verdens tredjestørste økonomi i 2040.

Et foredrag der bevæger sig rundt i Oman, fra ørken til kyst og fra storby til beduinsamfund. Foredraget ledsages af  billeder og historier om karavaner og røgelse i oldtiden, dromedarer til en dagspris af 1 million kroner. – og om livet for mænd og kvinder i dag i et velstående muslimsk land.

På den arabiske halvø i Oman hersker fred. Alle borgere får tildelt et stykke land når de fylder 21 år, og ingen betaler indkomstskat. Uddannelse og hospitalsvæsen er gratis, og omanerne nyder en lang række friheder under et mere moderat muslimsk styre, end det man finder i nabolandet Saudi Arabien.

Sultan Qaboos står bag denne udvikling. Som gennem de seneste 47 år har forvandlet Oman fra et middelalderligt land til en moderne nation. Qaboos har opført skoler og sygehuse, anlagt veje og hævet levestandarden for sin befolkning, som håber den aldrende folkehelt lever evigt.
Oman er et land af sand. Nogle af verdens største ørkener breder sig ud over landet, og omanerne samler sig i oaser og kystbyer. I ørkenen lever få hårdføre beduiner i telte. Her holder de dyrebare dromedarer i små samfund, som for tusinder af år siden, dannede centrum for en verdenshandel. Røgelse var den mest efterspurgte luksusvare i Europa, Asien og Afrika, og det var fra Oman, karavanerne udgik til resten af verden. Beduiner trak deres tungtlastede pukkeldyr tusindvis af kilometer gennem sandstorme og ekstreme varmegrader og blev stenrige af den velduftende harpiks, dronninger brugte i parfume og præster i hellige ritualer.

Set med vestlige øjne er der langt mellem mænd og kvinders rettigheder og muligheder i Oman, trods de moderne tiltag og samfundsmæssige forbedringer landet har oplevet de senere år. Alle vegne i det offentlige rum møder man mænd, som passer arbejde og holder hjulene i gang, mens kvinder oftest befinder sig hjemme bag husets mure med en større børneflok om benene, selv efter en længere skolegang.

Under foredraget rejser vi rundt i Rwanda til billeder og fortællinger. Vi får en dybere indsigt i folkedrabet og dets afgørende betydning for Rwandas udvikling, kultur og sociale forhold i dag. I jungle og på savanne oplever vi det rige dyreliv i Afrikas grønne hjerte, som turister i stigende grad har fået øje op for.

Rwanda er Afrikas reneste land, for hver fjerde lørdag står hele landet sammen om umuganda, og udøver samfundstjeneste. På umuganda er butikker og restauranter lukkede og trafikken står stille. I stedet trækker alle arbejdsdygtige rwandere inklusiv præsidenten i arbejdstøjet og deltager i oprydning af gader og stræder. Nogle klipper hæk og slår græs i parker og langs veje, mens andre renser vandløb og grøfter eller svinger malerkosten på skoler. Både på landet og i byerne stimler folk sammen om umuganda, som er en ældgammel tradition, der med stor succes blev genindført i 1990erne.

Rengøringen har trukket flere spor ind i landets politik, og for 10 år siden indførte Rwanda, som det første land i Afrika, et totalt forbud mod plastikposer. Når man lander i lufthavnen, gennemgår tolden bagagen for plastik, og smider alt væk, inden man når at indføre det. Det er umuligt at opdrive en plastikpose i landet, og der er fængselsstraf for at smugle de forbudte poser ind fra nabolande.

Rwanda, som ligger i hjertet af Afrika lige under ækvator, er på størrelse med Jylland og putter sig mellem Uganda, Tanzania, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Præsident Paul Kagame har regeret siden 2000, men spillede allerede en central rolle i 1994, hvor det frygtelige folkedrab fandt sted. Kagame er en omstridt figur, og han tillægges både at have indledt folkedrabet og have stået i spidsen for den guerillabevægelse, som fik sat en endelig stopper for det brutale og blodige opgør mellem hutuer og tutsier, som resulterede i drabet på 800.000 mennesker, på bare 3 måneder.

Tilnavnet ”De 1000 Bakkers Land” refererer til det grønne kuperede landskab og behagelige klima Rwanda nyder godt af. Tre nationalparker er hjem for en lang række dyr som de fascinerende bjerggorillaer, der ligesom chimpanser og colobus aber, lever i skovene, mens giraffer vandrer rundt mellem antiloper og næsehorn på savannen. På en rejse rundt i landet kommer man nemt rundt i hjørnerne, som også byder på floder, dybe søer, vulkaner og bjergskråninger hvor te- og kaffeplantager bugter sig og danner en vigtig brik i landets økonomi.

Siden 2008 har fokus på forbedret sundhed og uddannelse samt ligestilling, særligt hævet middelklassen og de rige i samfundet, mens 40 % forsat lever i fattigdom. Samme år fik parlamentet som det første i verden et flertal af kvinder. Men, befolkningstallet stiger kraftigt, og folk lever tæt i det lille land, og må rydde skov og skråninger til fordel for landbrugsjord. I fremtiden kan der blive kamp om pladsen, hvilket er én af Rwandas udfordringer, som de mange unge rwandere har til opgave at løse.

Under foredraget rejser vi i et passende roligt bhutansk tempo rundt til landets forskellige egne og kroge til fortællinger om en lille særegen befolknings møde med den store verden. Vi hører om hvordan Bhutan er inspirationskilde for vestlige økologer, sundhedsguruer og bæredygtighedseksperter og kigger nærmere på om det i det hele taget kan lade sig gøre, at udvikle sig langsomt i en hurtig verden?.

Syd for Tibet i den østlige del af Himalayabjergene gemmer sig et lille buddhistisk kongedømme, som først for nylig har åbnet døren op for omverden. Bhutan er et sagnomspundet land, hvor befolkningen stadig går klædt i nationaldragter, dyrker bueskydning som nationalsport og holder en lang række religiøse festivaller. Under disse opfører maskeklædte dansere landets mytologiske fortællinger om tordendragen til lyden af trommer.

Som noget ganske særligt måler Bhutan sine 800.000 indbyggeres velstand ud fra lykke som målestok, og begrebet bruttonationallykke, er blevet synonymt med Bhutan. I 2008 indførte den gamle konge mod sit folks vilje demokrati, som et led i en moderniseringsproces der både skal give befolkningen medindflydelse på landets udvikling og binde Bhutan tættere sammen med omverden.

Landet og kulturen er således under stor omvæltning, og udfordringen består nu i både at bevare en unik buddhistisk kultur og samtidig føre Bhutan ind i det 21 århundrede. Bhutaneserne ønsker en langsom omstilling til en mere moderne verden og værner benhårdt om deres gamle kultur og rige natur. De er et spirituelt folk, hvilket de allestedsnærværende bedeflag og bedemøller vidner om, og i ældgamle klostre i bjergene, lever munkene fortsat et afsondret og fredfuldt liv i pagt med naturen.

Bhutan regeres i dag af en ung konge som sammen med regeringen har lagt et skarpt fokus på bæredygtige reformer. Det er vigtigt for landet at bevare sin identitet og selvforståelse. Derfor ser man ingen Burger King eller McDonald´s men oplever en nation, der værner om sin nationalitet. Turisme begrænses og naturen beskyttes. Bhutan er et af verdens ti vigtigste områder for biodiversitet med 50 forskellige slags rhododendron, 600 orkidéarter og nationalblomsten, den blå valmue. 60 % af landet er fredet til skov. Dyrelivet er ligeledes rigt. I Himalayabjergene i landets nordlige del jager den sky sneleopard blå får og i højderne lever også den særprægede gedehjort, takiren og røde pandabjørne mens elefanter og tigre strejfer omkring i lavlandet mod syd.

– en aften i hyggeligt selskab med gode skotske single malt whiskyer

Camillas mand John Lees er whiskyekspert. De bor til daglig i Edinburgh i Skotland, og har en bred viden om Skotland og skotsk whisky.

Sammen inviterer de til en aften i Danmark med smagning af 4 – 5 forskellige gode skotske single malt whiskyer. Smagningen krydrer de med muntre fortællinger om whiskyens fremstilling, og dens spændende historie og betydning for skotsk kultur.

I smager whiskyer fra både højlandet, lavlandet og de forblæste nordlige og vestlige øer og opdager dufte og smagsnuancer som tørv, læder, karamel, røg, sandkage, citrus, lyng og honning blandt mange andre. Whisky er en kompleks drik og vi lærer hvordan man smager på den, og nyder den.

Undervejs vises der billeder fra Skotland hvor whiskydestillerierne ofte ligger i øde naturskønne områder omgivet af søer, floder og bække, hvor de henter vandet til fremstillingen af whiskyen.

Parret holder whiskysmagninger i Danmark i aften- og højskoler, virksomheder og organisationer, til events og hvor det passer dig som kunde. John taler et let forståeligt engelsk, og vi oversætter til dansk løbende efter behov.

Varighed: 1 – 2 timer efter aftale

Ved Brexit afstemningen i juni 2016 stemte et flertal af Storbritanniens borgere ja til at forlade EU – bare ikke i Skotland. 62 % af skotterne stemte imod Brexit, og for at fortsætte samarbejdet i EU med de øvrige lande om et forenet fremtidens Europa. Nu mærker skotterne en lang række sociale, politiske og økonomiske udfordringer der er fulgt med Brexit, som i mange henseender har forværret skotternes position i Europa, og kostet dyrt.

SNP, skotternes ledende parti siden 2014, er en brændende fortaler for Skotlands uafhængighed af Storbritannien og en genindtrædelse i EU. Englæderne har dog modsat sig skotternes ønske om en afstemning om skotsk selvstændighed, og den skotske befolkning er nu delt i to dele; de der ønsker selvstændighed, og de der ønsker at forblive en del af Storbritannien. Det er ikke første gang i historien at englændere og skotter strides om politik, økonomi og nationalitet, og Brexit har for alvor pustet ild i de gamle gløder, der har ulmet i århundreder.

Skotlands videre færd er yderst interessant. Landet har siden 1707 været en del af Storbritannien, er det mon snart slut? I foredraget rejser Camilla de aktuelle politiske spørgsmål, ikke mindst de værdipolitiske, der optager skotterne i dag. Efter skotterne har forladt EU, har de, ligesom de øvrige briter, skulle finde en ny plads i Europa, særligt i forholdet til EU samarbejdet. Skotterne står pludselig udenfor og har mistet handel, samarbejde, alliancer og indflydelse i forhold til dem de føler sig kulturelt beslægtet med. For skotterne handler det om at definere, hvem de nu skal være og hvilken rolle de skal spille, både i forholdet til England og Europa, men også i verden, hvor der på den store geopolitiske scene i både øst og vest er nok af udfordringer.

Under foredraget går hun tillige under huden på skotternes kultur og kigger tilbage i historien for at kaste lys over årsagerne til de forskellige holdninger og syn på verden, som kendetegner England og Skotland. Fortællingen om Skotland ledsages af billeder af landets smukke natur, hvor højlandets storslåede bjerge, dybe søer og grønne dale leder ned til øde sandstrande og gamle havne hvorfra man kan sejle til afsides små samfund på Hebriderne, Orkney og Shetland.

Foredrag og billeder er baseret på hendes liv og arbejde her i Skotland, hvor Camille har været bosat i Edinburgh siden 2020.

Varighed: 2 x 45 minutter

Sicilien er indbegrebet af sydens sol hvor citruslunde, mandeltræer og endeløse bølgende marker med oliventræer og vinranker former øens landskab. Øen er Middelhavets største og den aktive vulkan Etna spyder hyppigt ild og aske mens sicilianerne roligt lever ved dens fod og holder øje med den lunefulde kæmpes aktiviteter.

I de senere årtier er Sicilien blevet mødt af mange indvandrere og bådflygtninge, som tager den farefulde vej over Middelhavet fra Nordafrika. Selvom der er delte meninger om de nytilkomne, mærker man, at sicilianerne om nogen forstår de tilrejsendes situation. Gennem tusinder af år har en lang række folkeslag slået sig ned på øen. Sicilianerne har alle blod og dna fra de folk der blev længst, som grækere, romere, arabere, normannere og spaniere. Øen har med disse folk været alt fra en græsk koloni og et arabisk emirat til et normannisk kongedømme og de mange kulturer og deres herskere har alle sat deres præg på øens arkitektur, byplanlægning, landbrug, madkultur og mentalitet. Sicilianerne er således vant til at byde fremmede velkomne, omend de i perioder har været domineret og undertrykt af udefrakommende. Blandingen af mange forskellige kulturer har formet et folk og en ø fuld af nuancer og kontraster.

Under foredraget rejser vi rundt på Sicilien i ord og billeder og hører om øens nuværende udfordringer, alsidige og kontrastfulde kultur og fantastiske historie. Vi ser normannernes prægtige katedraler med forgyldte byzantinske mosaiker, siciliansk barok og græske teatre samt livet på gaden, som det leves på Sicilien i dag. Selvfølgelig kommer vi også rundt om den berygtede mafia, Siciliens akilleshæl, som trækker spor langt ind i sicilianernes politiske og sociale liv og har været afgørende for øens udvikling og inspiration for verdens øvrige mafiaer i bl.a USA og Østeuropa.

Foredrag og billeder er baseret på rejser og arbejde på Sicilien siden 2021. Camilla kommer ofte på øen, og nærer generelt en stor kærlighed til Italien, som for alvor slog rod for 20 år siden, hvor hun arbejdede i Toscana. Siden er hun vendt tilbage utallige gange til forskellige egne af landet.

Varighed: 2 x 45 minutter