Christian Kronman

Livet igennem var H.C. Andersen begunstiget med et ganske særligt Andersensk held, hvor noget først ser ud som et uheld, men siden hen viser sig tvært imod at være forudsætningen for et langt større held.Måske var det denne egenskab, der fik en engelsk kollega til at kalde Andersen ”The Child of Fortune”.

Men som vi skal se, er det ikke altid lykken at være ”lykkens barn”. Den satsning, Andersen foretog, havde sin pris.

Ungdommens ydmygelser og parnassets forhånelser satte uundgåeligt sine spor i hans psyke. Og selv om han inderligt glædede sig over medgangen, pintes han ofte af såvel reelle som indbildte problemer og – med alderen – af en stigende ensomhed.

Beretningen om H.C. Andersen er blot et af de mange spændende temaer, Christian Kronman har på hjerte. Læs om dem herunder.

Søren Kierkegaard havde mange store kærligheder, bl.a. sproget, Mozart, at spadsere m.m. Men hans største kærlighed lykkedes først rigtigt, da den mislykkedes.

Søren Aabye Kierkegaard kom, som vi alle gør, fra en far og en mor. Men hvilken far! Og hvilken mor? Faren taler sønnen meget om i sine skrifter, moren nævner han ikke med et ord. Den unge Kierkegaard kom tillige fra en ulykkelig kærlighed med Regine Olsen. Bruddet fik stort indflydelse på hans efterfølgende forfatterskab.

Men Kierkegaard kom også fra en lykkelig kærlighed: ”Jeg er som en ung pige forelsket i Mozart,” skrev han i et af hovedværkerne, Enten-Eller. Og han kom fra sin lærer, digterfilosoffen Poul Martin Møller. Frem for alt kom han fra datidens sønderbombede og også økonomisk ruinerede København, som paradoksalt kom til at danne rammen om den store tid kaldet guldalderen.

Christian Kronman beretter om filosoffen Søren Kierkegaard og om menneskene, der omgav ham, samt byen og tiden, han levede i.

Christian Kronman slipper fortælleglæden løs inden for fælles referencerammer hos alle jer, der var børn eller unge i 1950’erne.

Hvad var det nu lige, der skete i løbet af de sidste 60-70 år? Sammen med publikum genoplever forfatteren, gadedigteren og historiefortælleren Christian Kronman store og små begivenheder, der alle sammen fandt sted inden for den fælles tidsramme. F.eks. gjorde mangelsituationen under besættelsen, at kærligheden lige siden (for Christian Kronman) har haft en smag af chokolade. Hvorfor nu det?

Få svaret og mange andre historier og digte ved en berigende eftermiddag sammen med historiefortælleren, forfatteren og gadedigteren, der skærpede sit talent for recitation ved at stå ved foden af Rundetårn og udsige egne og andres digte til de forbipasserende i fem år hver lørdag.

Hans farvel-digt til denne verden lyser af hans kærlighed til den.

I Thomas Kingos salmer mødes lys og skygge i evig duel. Det gjorde de også i hans egen dybt sammensatte personlighed. Den karismatiske, kvindeglade og ærgerrige væversøn fra Slangerup endte som både biskop og adelsmand og fik oven i købet lov til at opleve den store kærlighed to gange i livet.

Som digter lagde han ud i den muntre, livsnære, til tider stærkt erotiske, genre og udviklede sig derfra til den oplyste enevældes fremmeste fyrstedigter med storladne hyldestdigte til både monarken selv, Griffenfeld og andre af tidens magthavere. Sideløbende arbejdede han på de salmer, han er kendt for i dag.

I den forbindelse er Thomas Kingo ophavsmand til et af verdens største farvel-digte til denne verden, ”Keed af Verden, kier ad Himmelen”. Gennem hver eneste strofe med bundlinjen: ”Forfængelighed, forfængelighed” fornemmer man, at dette digt umuligt kunne være skrevet af et menneske, der kun var mådeligt glad for livet her i denne verden.